Frieslandcampina drøfter samarbejde med Pakistan

En samtale mellem det hollandske mejeri FrieslandCampina og den pakistanske præsident giver udsigt til et samarbejde, der skal løfte den pakistanske mejeriproduktion op på de internationale standarder.
Direktør for FrieslandCampina Roelof Joosten. | Foto: FrieslandCampina/PR
Direktør for FrieslandCampina Roelof Joosten. | Foto: FrieslandCampina/PR

Direktøren for det store hollandske mejeri FrieslandCampina har ifølge Just-Food haft samtaler med den pakistanske premiereminister om et muligt samarbejde.

Samtaleemnet mellem Roelof Joosten, direktør for Frieslandcampina, og den pakistanske premierminister Nawaz Sharif var at arbejde sammen for at "få den lokale pakistanske mejeriproduktion på niveau med de internationale standarder".

Samarbejdet skulle angiveligt ske blandt andet gennem en deling af viden og gode erfaringer fra Frieslandcampina til Pakistan.

Drøftelserne kommer i kølvandet på det milliardopkøb, som det hollandske mejeri gennemførte i slutningen af 2016. Her købte FrieslandCampina det pakistanske mejeri Engro Foods i samarbejde med Verdensbanken og den hollandske bank FMO.

Og i den forbindelse udtalte Roelof Joosten, at man med opkøbet ville få en "betydelig tilstedeværelse i det pakistanske mælkemarked, hvor en voksende middelklasse er klar til at købe mereforarbejdet mælk.

Pakistan er et interessant marked for Frieslandcampina, fordi der er kommet et øget fokus på kvalitetsmælk i Pakistan. Frieslandcampina er også til stede i andre mellemøstlige lande - nemlig Egypten, Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater.

 Arla-konkurrent gennemfører opkøb i Pakistan

 Frieslandcampina vil hæve prisen på frilandsmælk

 FrieslandCampina udskifter halvdelen af bestyrelsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også