Danmark har EU's dyreste fødevarer

Danskerne betaler 45 pct. mere for fødevarer end gennemsnittet i EU, hvilket gør Danmark til det dyreste land i EU.
Danskerne er dem i EU, der betaler mest for fødevarer, viser opgørelse fra Eurostat. | Foto: PR-Billede/Kiwi
Danskerne er dem i EU, der betaler mest for fødevarer, viser opgørelse fra Eurostat. | Foto: PR-Billede/Kiwi

Fødevarer koster i Danmark 45 pct. mere end gennemsnittet i EU, viser en opgørelse fra Eurostat. Det gør Danmark til det dyreste land at handle fødevarer i. Det skriver Søndagsavisen.

Og moms, afgifter og højere lønninger er ikke hele forklaringen, lyder det fra Peter Mølkjær, forbrugerekspert hos konsulentvirksomheden Deloitte. Meget tyder på, at der ikke er lige så hård konkurrence i Danmark, som i andre lande.

"Det handler også om, at producenterne tager den pris for varen, som de kan tillade sig at tage. Danskerne har relativt mange penge mellem hænderne og er villige til at betale de her høje priser. Vi betaler bare prisen, fordi vi har vænnet os til, at det nu en gang er det, det koster," siger han til Søndagsavisen.

Hos Dansk Erhverv, der varetager detailhandlens interesser, kritiserer man undersøgelsen, da den ikke indregner tilbud, der ikke har kørt i mere end 30 dage. Herfra lyder det, at der konstant er tilbud på varer i Danmark, og at de danske forbrugere har gode vilkår.

Madpriserne har ikke rykket sig en tøddel

Vrede landmænd overhældte EU-bygning med mælkepulver 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også