HKScan overtager finsk kreaturslagteri

Den finske slagterikoncern HKScan er onsdag gået fra at eje 50 pct. af kreaturslagteriet Paimion Slaughterhouse til 100 pct.
Foto: HKScan/PR
Foto: HKScan/PR

Den finske slagterikoncern HKScan har onsdag overtaget det fulde ejerskab over kreaturslagteriet Paimio Slaughterhouse.

Formålet med at overtage den andel halvdel af ejerskabet er at komme til at stå stærkere i det finske oksekødsmarked, skriver HKScan i en pressemeddelelse.

HKScan overtog den ene halvdel af ejerskabet i det finske kreaturslagteri, som ligger i den finske by Paimio, tilbage i sommeren 2015.

"Aftalen er en del af en langsigtet udviklingsstrategi for vores produktionsnetværk af indenlandsk oksekød. Det vil styrke vores position i forhold til råvarerlevering af oksekød i det sydlige Finland, og udgør en mulighed for at vi kan tilbyde vores kontraktproducenter en mere omfattende service," udtaler Aki Laiho, som er COO (operationel chef) for HKScan.

I 2016 landede Paimio Slaughterhouse en omsætning på 13,8 mio. euro, ca. 100 mio. kr., og har 40 ansatte, skriver HKScan. De to slagterikoncerner har igennem flere år samarbejdet, og overtagelsen kommer derfor som en naturlig videreudvikling af det samarbejde.

Købssummen oplyses ikke i pressemeddelelsen.

HKScan skruer ned for kødambitionerne

HKScan udvider polsk baconindsats

Hkscan fyrer fire direktører for internt misbrug for 200 millioner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også