Hershey udnævner ny koncernchef

I egne rækker har chokoladekoncernen Hershey fundet afløseren til J.P. Bilbrey, som næste år går på pension efter seks år i direktørstolen.
Foto: Mark Lennihan/AP Photo/ritzau/Arkiv
Foto: Mark Lennihan/AP Photo/ritzau/Arkiv

Efter seks år som adm. direktør og samlet 13 år i den amerikanske slik- og chokoladeproducent Hershey, meddelte J.P. Bilbrey i midten af oktober, at han per 1. juli 2017 ikke længere vil være at finde for bordenden i såvel bestyrelse som direktion.

Nu hans afløser så fundet længere nede ad direktionsgangen.

Det bliver driftsdirektør (COO) Michele Buck, der i fremtiden skal udpege retningen for Hershey. Hun tiltræder sin nye forfremmelse 1. marts, skriver Hershey i en meddelelse.

55-årige Michele Buck kom til Hershey i 2005, og hun har siden blandt andet været arkitekten bag den strategi, hvor den aldrende producent har forsøgt at sprede smørret mere ud og opkøbe mindre producenter, som ligger længere væk fra de traditionelle chokolader i koncernen, skriver Reuters. Blandt andet har selskabet købt beef jerky-virksomheden Krave

Observatører og investorer, der havde håbet på en mere radikal udskiftning på topposten, må nu tage til takke med mere af samme slags, men som J.P. Morgan-analytiker Ken Goldman siger det, så kunne man godt se skriften på væggen, da Michele Buck tidligere i år blev udnævnt som COO, skriver Reuters videre.

Som det er tilfældet i et par af de øvrige store amerikanske konfektionsproducenter mærker også Hershey, at forbrugerne skruer ned for indkøbene af de store og gamle kendte brands. I stedet søger forbrugerne mod mindre, mere eksklusive produkter og producenter.

Afgående J.P. Bilbrey har valgt at lade sig pensionere efter samlet 35 år i amerikansk fødevareindustri. Udover arbejdet i Hershey har J.P. Bilbrey arbejdet mere end et par årtier i Proctor & Gamble, en kort overgang i Mission Food og et par år i Danones nordamerikanske vandforretning. Han vil fortsætte sit arbejde i Hersheys bestyrelse.

Rygter om salg sender Mondelez-aktien i vejret

Amerikansk slikkæmpe siger farvel til topchef

Hershey vender minus til plus, men sænker forventningerne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også