Fugleinfluenza sporet i vildænder i Frankrig

Fugleinfluenza af typen H5N8 er nu også blevet sporet i 20 vildænder i det nordlige Frankrig.
Foto: Bob Edme/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Bob Edme/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU/REUTERS

En alvorlig type af H5N8 fugleinfluenza, som har ramt adskillige lande i Europa, er blevet sporet i 20 vildænder i det nordlige Frankrig, oplyser det franske landbrugsministerium mandag ifølge Reuters.

De lokale myndigheder har øget overvågningen i området, oplyser ministeriet.

Fugleinfluenza blev sporet i Sydfrankrig tidligere på året.

Det udbrud af fugleinfluenza, der i øjeblikket også hærger i Danmark og andre nordeuropæiske lande, nåede i weekenden også til Holland.

Her blev 190.000 ænder lørdag aflivet, efter at sygdommen blev konstateret på en gård i landsbyen Biddinghuizen, der ligger cirka 70 kilometer øst for Amsterdam.

I den seneste uge er der blevet opdaget tilfælde af fugleinfluenza i Danmark, Finland, Tyskland og Sverige.

200.000 svenske høns aflives efter fund af fugleinfluenza

Økonomisk lussing til Danpo-ejer efter fugleinfluenza-udbrud

Fugleinfluenza forårsager aflivning af 16.000 kalkuner i Tyskland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også