Endnu et rekordår for Friland

Økologiens sejrsgang i Danmark gør ligesom tidligere år både ondt og godt hos Friland. Selskabet kan endnu en gang lægge en gedigen vækst til toplinjen, men forsyningen af økologiske slagtedyr er som tidligere år under pres.

Danish Crowns økoproduktion af svin og køer kan for fjerde år i træk fejre en rekordomsætning. Helt nøjagtigt har Friland A/S solgt for 829 mio. kr. i det forskudte regnskabsår 2015/2016. Det er 17 pct. mere end i det tidligere rekordår 2014/2015 - 118 mio. kr. i alt.

Det fremgår af en meddelelse.

Selvom der ikke en nogen grund til at klage over rekordvæksten, så bemærker ledelsen, at de tidligere års problemer med ikke at kunne skaffe nok økologiske slagtedyr også har præget resultatet i år.

"Selvom væksten har været stor, kunne den have været endnu større, hvis vi havde haft flere dyr tilgængelige," udtaler direktør Henrik Biilmann og tilføjer, at man i år vil kunne slagte 120.000 grise.

Det er en stigning på 18 pct.

Ubalancen mellem udbud og efterspørgsel har betydet, at tillægsudbetalingerne til leverandørerne endnu en gang er steget. I løbet af året har Friland udbetalt 70 mio. kr. mere til sine 800 leverandører end sidste år, hvor beløbet var næsten 224 mio. kr.

"Det er en vigtig udfordring at løse, da efterspørgslen er jævnt fordelt over året, og dermed ligger der en værdi i, at Friland kan balancere udbud og efterspørgsel bedre," udtaler Henrik Biilmann.

Meddelelsen indeholder ikke oplysninger om Friland A/S' resultater øvrig omkostningsstruktur, balance eller pengestrømme i året.

Dog fremgår det, at det er primært er økologiens fremmarch, som har drevet væksten i omsætningen. Selskabet noterer, at de øvrige kreaturkoncepter og frilandsgrisen henholdsvis har oplevet "små tilbagegange og en lille fremgang." Sidste år blev sidstnævnte frilandsgris ramt af en fuldstændig opbremsning på det australske eksportmarked, hvor forbrugerne hældte betegnelsen "Freerange" ned ad brættet. Det marked havde ellers tidligere stået for næsten 50 pct. af salget af frilandsgris.

Meddelelsen onsdag melder ikke noget om udviklingen her.

Friland er Europas største leverandør af økologisk kød.

Danish Crown sænker udbetalingen til sine ejere

Danish Crown skruer ned for tysk indsats

Friland ryger ind under Tulip

Portræt: Han gjorde økologisk kød til et hit i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også