Skibe og fly lastet med skinke, ost, korn, minkskind og andre varer fra de danske fødevare- og landbrugsvirksomheder krydser i stigende tal kloden med kurs mod fjerne, eksotiske markeder.

De seneste syv års afmatning og lave vækst på de nære markeder i Europa har tvunget virksomhederne i den danske fødevareklynge til at løbe en større risiko og øge eksporten til lande under fjerne himmelstrøg.

En ny eksportstatistik fra Landbrug & Fødevarer viser således, at fødevareklyngens eksport til de europæiske lande i 2015 faldt med 1,7 mia. kr. Til gengæld voksede eksporten til resten af verden med 6,4 mia. kr.

I et længere tidsperspektiv har udviklingen været endnu mere markant: Fra 2008 til 2015 er fødevareklyngens eksport til lande uden for Europa vokset 58 pct., mens eksporten til Europa er stort set uændret. Det viser nye opgørelser fra DI Fødevarer.

Det er i høj grad den stigende eksport til fjerne markeder, der har gjort det muligt for de store danske fødevarevirksomheder at holde dampen oppe og sætte en stribe eksportrekorder under de seneste års økonomiske krise. Men der er også en bagside af medaljen, understreger branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

"Al historik viser, at jo længere man flytter sine varer ud i verden, desto større risiko løber man. Det er imidlertid en risiko, som virksomhederne er nødt til at løbe, fordi det er derude, væksten er. Det er dog afgørende, at de danske virksomheder reducerer deres risiko ved at sprede salget over mange markeder og undgår at blive for afhængige af eksempelvis Kina," mener Leif Nielsen.

Eksporten skulle tredobles

Arla er en af de danske fødevarevirksomheder, der gennem flere år har satset målrettet på at øge eksporten til fjerne markeder. Allerede i 2012 fastsatte mejerikoncernen et strategisk mål om, at eksporten til lande uden for Europa skulle tredobles til 10 mia. kr.

"De store nærmarkeder i Europa var – og er fortsat – præget af lav vækst, skarp priskonkurrence og en benhård konsolideringsproces. Samtidig vidste vi, at produktionen af mælk i Europa ville stige fra 2015, når mælkekvoterne blev afskaffet. Kombinationen af lav vækst og stigende produktion har gjort det helt nødvendigt at kanalisere stigende mængder mælk ud af Europa," forklarer Tim Ørting Jørgensen, koncerndirektør med ansvar for Arlas salg i verden uden for Europa.

Arla kalkulerer med at skulle øge den årlige eksport ud af EU med 1-2 mia. liter mælk. En stor del af disse enorme mængder mælk koncentreres til mælkepulver i Arlas tørretårne inden transporten over verdenshavene.

"Målet om at øge eksporten ud af Europa til 10 mia. kr., har vi passeret. Salget til de fjerne markeder tegner sig nu for omkring 20 pct. af vores koncernomsætning (svarende til omkring 15 mia. kr., red.), og målet er, at eksporten til lande uden for Europa skal tegne sig for 25 pct. af omsætningen i 2020," fortæller Tim Ørting Jørgensen.

Arla venter i 2020 en omsætning i intervallet 95-100 mia. kr. – dvs. at salget til fjerne markeder til den tid vil udgøre op mod 25 mia. kr. årligt.

Det stigende salg til fjerne markeder har ændret Arlas risikoprofil helt grundlæggende. Mejerikoncernen har i årtier haft en stor forretning – inklusiv lokal produktion – i Mellemøsten. I forbindelse med Muhammed-krisen blev denne milliardforretning blæst fuldstændig omkuld på få dage og måtte efterfølgende møjsommeligt genopbygges. I dag er Arla ikke kun eksponeret mod Mellemøsten, men har også involveret sig dybt i lande som Kina, Rusland, Nigeria, Egypten og Brasilien.

Den russiske boykot

Virksomheden sender dermed stadig flere containere lastet med mælkepulver og oste fra mejerierne i Nordeuropa til markeder, der må betegnes som ustabile eller i hvert fald mere usikre end de gamle nærmarkeder i Europa.

Således besluttede Rusland i 2014 at boykotte fødevarer fra EU. Boykotten, som fortsat er i kraft, betyder, at Arla er afskåret fra at eksportere til et marked, som i 2013 aftog hele 33 pct. af EU’s osteeksport.

De øvrige vækstmarkeder har også vist sig at være særdeles ustabile, hvilket de danske fødevarevirksomheder og landmænd har lært på den hårde måde.

I 2013 importerede Kina enorme mængder mejerivarer og trak verdensmarkedspriserne op i rekordniveauer, hvorefter de kinesiske indkøbere pludselig forlod råvarebørserne og fik priserne og Arlas indtjening til at kollapse. Det medførte straks, at mælkeafregningen til Arlas ejere – de danske mælkeproducenter – styrtdykkede. Også Arlas lokale forretning i Kina oplevede i den periode et tilbageslag.

"Vi udarbejder meget omfattende risikoanalyser, inden vi involverer os på disse markeder. Vi nøjes ikke med at se på de købmandsmæssige muligheder her og nu – vi overvejer også langsigtede politiske og økonomiske risikofaktorer. Samtidig sørger vi for, at hele koncernen har en afbalanceret risikoprofil, så vi aldrig bliver for afhængige af en kunde, en varekategori, et marked eller en valuta. Vi har en række meget spændende, men også svingende markeder i Asien og Afrika. Så har vi nogle mere sikre markeder med knap så høje vækstrater i Nord- og Sydamerika, og endelig har vi Europa, som er vores dieselmotor, der trækker stabilt, men ikke kører så stærkt," forklarer Tim Ørting Jørgensen.

På vækstmarkeder som Rusland, Kina og Nigeria må Arla og andre danske fødevarevirksomheder acceptere at løbe en vis kalkuleret risiko for at få adgang til millioner af nye forbrugere i den hastigt voksende middelklasse i disse lande.

"Ofte allierer vi os med stærke lokale partnere – det giver mening både markedsmæssigt og politisk. I en del tilfælde vælger vi at etablere os med lokal produktion eller pakkerier. Det betyder, at vi har mulighed for at blive i landet og forsvare vores mærkevarepositioner, når eksempelvis et land som Rusland pludselig lukker ned for import. Det er selv sagt en udfordring for os, når et land som Nigeria rammes af økonomisk krise, men omvendt åbner det mulighed for, at vi kan øge vores markedsandele," vurderer Tim Ørting Jørgensen.

Arla er stærkt placeret i Nigeria med lokalt pakkeri og organisation, og selskabet samarbejder med regeringen og myndighederne om at udvikle landets egen mælkeproduktion.

"Dette lokale engagement betyder, at vi i krisetider har langt bedre muligheder for at forsvare vores salg end de virksomheder, der bare eksporterer deres varer til landet," mener Tim Ørting Jørgensen.

Arla løber således en velovervejet, kalkuleret risiko på en vifte af højvækstmarkeder og har samtidig hovedparten af sin forretning placeret på de store, mere sikre nærmarkeder i Europa.

Vigtigheden af at sprede sine indsatser blev understreget af den skæbne, som Danmarks næststørste slagteriselskab, Tican, led, da Rusland indførte boykot af fødevarer fra EU. Tican havde gjort sig for afhængig af en meget stor og lukrativ eksport til Rusland, og selskabet led så store tab under embargoen, at det måtte lade sig overtage af en tysk slagterkoncern.

Også fødevarevirksomheden F. Uhrenholt har haft et stort salg til Rusland og har lidt betydelige tab som følge af den russiske boykot og den efterfølgende økonomiske krise i Rusland. Uhrenholts omsætning er på bare to år reduceret fra 3,6 til 2,2 mia. kr.

Danish Crown kender risikoen

Danmarks i særklasse største slagterikoncern, Danish Crown, har klaret sig langt bedre gennem den russiske boykot, fordi selskabet – i lighed med Arla – har spredt sine indsatser over mange forskellige produkter og mange forskellige markeder.

Danish Crowns strategiske fokus er især rettet mod nærmarkeder som Polen, Sverige og Storbritannien, men selskabet øger samtidig salget til fjerne markeder som Kina. Den samlede danske svinekødseksport til Kina ventes i år at vokse 70 pct. til knap 5 mia. kr., og det er Danish Crown, der står for langt størstedelen af denne vækst.

Slagterikoncernens ledelse har netop besluttet at lægge hånden prøvende på kogepladen og investere omkring 300 mio. kr. i en forarbejdningsfabrik i Shanghai.

"Vi er helt bevidste om, at vi dermed løber en megarisiko, men det er også noget, vi bare skal turde sende nogle penge efter, og vi tror på, det kan lade sig gøre. Målet er at komme tættere på markedet og forbrugerne. Vi skal længere frem i værdikæden i Kina i stedet for bare at være råvareleverandør," påpeger Danish Crowns adm. direktør, Jais Valeur.

Danish Crowns voksende eksport til Kina har i år sikret en markant stigende indtjening, som har udmøntet sig i en højere svinekødsafregning til selskabets ejere: de danske svineproducenter.

I branchen følger man imidlertid med en vis bekymring udviklingen i Kinas import af svinekød. Frygten er, at de kinesiske indkøbere pludselig vil trække i håndbremsen og sende priserne ud i frit fald, ganske som det for et par år siden skete med mælkepriserne.

Også de danske minkavlere og deres fælles auktionshus, Kopenhagen Fur, har på den hårde måde lært, hvilken risiko det indebærer at gøre sig afhængig af det kinesiske vækstmarked. Stort set hele den danske produktion af minkskind eksporteres til Kina, som frem til 2013 trak priserne op i de højeste niveauer nogensinde og sendte en guldregn ud over de danske minkavlere. I 2014 blev guldregnen forvandlet til iskolde hagl, da de kinesiske indkøbere pludselig havde fået nok og blev væk fra auktionerne i København. Priserne styrtdykkede, og det samme gjorde minkavlernes indtjening.

Lav vækst og lav risiko

På grund af den lave vækst i Europa er det imidlertid vanskeligt for de danske eksportvirksomheder at fravælge de nye vækstmarkeder i bl.a. Asien og Afrika – også selv om salg til disse markeder indebærer en betydelig risiko.

"Nærmarkeder som Tyskland og Sverige er præget af stabilitet og lav risiko, men desværre også af lav vækst. Derfor vil fødevareklyngens eksport til fjerne markeder sandsynligvis fortsætte med at vokse. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at eksporten til eksempelvis Kina er forbundet med en betydelig risiko. Hvis de pludselig træffer en politisk beslutning om at øge selvforsyningsgraden på et område, sker tingene hurtigt og i stor skala. Det man troede var en gylden eksportmulighed, kan forsvinde meget pludseligt. Derfor er det klogt at sprede salget over mange markeder," pointerer cheføkonom Frank Øland, Landbrug & Fødevarer.

Den seneste tids dramatiske udvikling på det handelspolitiske område føjer helt nye aspekter til den usikkerhed, der er forbundet med at eksportere til fjerne markeder. Nationalisme og protektionisme vinder frem i bl.a. Europa og USA, og en række frihandelsaftaler er pludselig kommet i så voldsom modvind, at de risikerer at vælte.

"Den risiko, der er forbundet med eksport til lande uden for Europa, ser desværre ud til at vokse yderligere. For en lille, åben, eksportafhængig økonomi som den danske er det en katastrofe, hvis modstanden mod frihandel og globalisering fortsætter med at vokse. Danmark nyder godt af at være med i de store multilaterale handelsaftaler. Hvis de falder på gulvet, skal man til at lave bilaterale aftaler. Det vil være en enorm opgave, og et lille land som Danmark står næppe forrest i køen, når sådanne aftaler skal forhandles," advarer branchedirektør Leif Nielsen, DI Fødevarer.

Kæmpe tab og nedskrivning i Storbritannien skæmmer Danish Crowns regnskab

Landbruget frygter, at en økonomisk isvinter nærmer sig