Et danskledet forskerhold har netop kortlagt arvematerialet af en 5.000 år gammel majs fra Mexico.

Studiet af forhistoriens genomer kan give vigtig, ny viden om nutidens majs.

"Majs er den vigtigste afgrøde, vi har i dag. Den dyrkes over hele Jorden, og det er virkelig interessant at finde ud af, hvordan den egentlig endte med at blive det," siger leder af studiet, 23post-doc. Nathan Wales på Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

"Det er et spændende studie, som giver os det hidtil ældste majsgenom af høj kvalitet," siger post-doc. Kelly Swarts ved Max Planck Instituttet i Tübingen, Tyskland, som studerer majsens historie, men ikke har deltaget i studiet.

"Genomet afslører, at alle nutidens majs er efterkommere af majs fra et område i Mexico, og det støtter hypotesen om, at majs først blev domesticeret i lavlandet og siden dyrket af mennesker i det mexicanske højland, inden de spredte den nye afgrøde til resten af Amerika."

Majs er en utrolig vigtig afgrøde, der står for cirka en femtedel af klodens kalorieindtag. Men majsens oprindelse var i mange år et mysterium, simpelthen fordi ingen vilde planter i naturen ligner majs.

Vores andre afgrøder, om det er æbler eller hvede, har vilde stamformer, der ligner de afgrøder vi kender, men ikke majs.

Derfor troede botanikere længe, at forfaderen til majs måtte være uddød, indtil genetikeren George Beadle opdagede, at en vild græs, kaldet teosint, havde identiske kromosomer med majs, og Beadle mente, at de var samme art, og at majs blot var den domesticerede udgave af teosint.

Den konklusion var ekstremt kontroversiel, fordi teosint slet ikke ligner majs, men siden har andre genetikere fundet, at majsens oprindelse højst sandsynligt kan føres tilbage til én bestemt dal, Balsas-dalen, i Mexico for 9.000 år siden.

De ældste større fossiler af majs er omkring 5.000 år gamle og fundet i højlandet i det centrale Mexico, og det er genomet af en disse majskolber, forskerne nu har kortlagt.

Eller majskolbe er måske så flot et ord igen, for fossilet er mindre end et cigaretskod, helt præcist 16,3 mm langt og 3,1 mm tykt.

"Genetisk set ligger fossilet lige halvvejs (mellem forfaderen til de første domesticerede majs for 9.000 år siden og nutidens majs, red.), og det er virkelig interessant, for det bekræfter, hvor majs kom fra og viser, at alle nutidens majs formentlig er efterkommere af den population, som den her tilhørte," siger Nathan Wales.

Resultaterne fra det nye studie viser, at domesticeringsprocessen for majs må være forløbet over meget længere tid end for eksempelvis byg og hvede, og den nye viden kan være nyttig ift. at beskytte nutidens majs mod sygdomme og klimaændringer.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Udsigt til global fantomhøst

Mælk uden GMO skal løfte Arlas indtjening

Lave mælkepriser mærker Firstfarms