Stor messesucces: Brasilianere lander ordrer for 5,7 mia

Skal man tro en brasiliansk handels- og investeringsorganisation, var Sial-messen i Paris et hit af dimensioner. Samlet skal de brasilianske producenter fra slagteribranchen have hevet ordre hjem for omkring 5,7 mia. kr. 
Foto: Felipe Dana, AP
Foto: Felipe Dana, AP

Der må have været rift om de brasilianske sælgere på årets netop afholdte Sial-messe i Paris.

I hvert fald estimerer den brasilianske handels- og investeringsorganisation Apex-Brasil, at de deltagende aktører fra kødindustrien samlet er kommet hjem med ordrer for omkring 840 mio. dollars, svarende til omkring 5,7 mia. kr.

Det skriver Globalmeatnews.com.

I alt lyder estimatet fra organisationen, at de brasilianske virksomheder landede ordrer for 1,2 mia. dollars på den franske messe, og heraf mener man, at kødindustrien landede 70 pct. af ordrerne.

Ifølge Globalmeatnews har Brasilien siden 1997 femdoblet sin landbrugsproduktion, mens arealet, der bliver brugt til landbrug, angiveligt er gået tilbage. Samlet udgør den brasilianske eksport af svine-, okse- og kyllingekød 20 pct. af landets samlede eksport, og man hævder at være den fjerdestørste producent af svinekød i verden, mens man samtidig også hævder at være den næststørste producent af kyllingekød.

Slagteriernes eksport til Kina boomer

Colombia åbner op for millionimport af dansk svinekød

Nye supertræer skal redde verdens kaffetørst i fremtiden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også