Paradis-stifter i Gurubog: Kun døde fisk følger strømmen

Stifteren bag den populære iskæde Paradis Is skriver i den nye bog Gurubogen, at velfærdssamfundet skaber lønmodtagere ikke iværksættere. Samtidig peger han på, at en ny type iværksætter er på vej.
Foto: Martin Kurt Haglund/Polfoto/Arkiv
Foto: Martin Kurt Haglund/Polfoto/Arkiv

Thor Thorøes bidrag til den nye bog Gurubog, som udkommer i midten af november, har fået titlen 'Kun døde fisk følger strømmen'.

Thor Thorøe er især kendt som stifteren af Paradis Is, som han forlod i 2010. Efter et par år i Afrika, startede iværksætteren den social økonomiske is- og chokoladekæden Social Foodies, som har fire butikker fordelt i Charlottenlund, København, Frederiksberg og senest Aarhus.

Det skriver fagmediet Detailfolk.dk.

I sit bidrag til bogen sætter han fokus på innovation og iværksætteri. Blandt andet mener han, at velfærdsstaten med sit setup skaber lønmodtagere.

"Vi lever i et beskyttet velfærdssamfund, som avler lønmodtagere fremfor iværksættere. Ingen overraskelse, at mange iværksættere bukker under inden for det første leveår. Vi har brug for ældre ildsjæle (gerne i slut 20’erne-30’erne), men de fleste er alt for mageligt optaget i deres mellemlederfunktioner, faste månedslønninger og pensioner, at de ikke vil risikere et liv som iværksætter uden et sikkerhedsnet, som griber dem, hvis de falder," lyder det i en passage fra bogen, som Thor Thorøe har skrevet, skriver Detaikfolk.dk.

Den arbejdsomme iværksaætter pointerer også, at den moderne iværksætter ikke længere kun tænker på profit og bundlinjer, men bekymrer sig om verdens velbefindende og tænker på "forurening, stress, økonomisk ulighed og bedre livskvalitet for samfundets socialt udsatte."

En afrikansk kvinde fik berømt ismand i gang igen

Paradis-stifter gør comeback med stor is-satsning

Paradis-stifter vil hjælpe Afrika med nyt iskoncept

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også