Succesfulde Danespo kæmper med travlhed

Kartoffelkoncernen nyder godt af en stor aftale med verdens største pomfritproducent. Det kniber dog med at følge med efterspørgslen. (Rettet)
Steen Bitsch CEO i Danespo.
Steen Bitsch CEO i Danespo.

(Rubrikken er 7. oktober 2016 ændret fra 'Succesfulde Danespo kører på pumperne' til  'Succesfulde Danespo kæmper med travlhed')

Den jyske kartoffelkoncern Danespo har succes og øgede i det forskudte regnskabsår 2015/16, der løb til udgangen af juni, sin omsætning med 17 pct. til 465,7 mio. kr.

Det skyldes først og fremmest, at Give-virksomheden har fået to kartoffelsorter ind hos verdens største pomfritproducent, McCain. Det fortæller Steen Bitsch, der er adm. direktør hos Danespo, til Finans.

Det medfører dog en par logiske udfordringer.

"Vi kan allerede se, at efterspørgslen på de to sorter er endnu større i år. Men vi kan ikke imødekomme den efterspørgsel, der er. Vi er konstant underforsynet på produkterne. Det er både positivt, men også begrænsende for væksten," påpeger Steen Bitsch over for Finans.

Han fortæller desuden, at selskabet sælger kartofler til så forskellige lande som Brasilien, Bangladesh og Pakistan, mens der også bliver arbejdet på at åbne en lem til det østafrikanske marked, hvor Danespo netop har netop købt fem pct. af ejerskabet i en pomfritfabrik i Østafrika. Dermed vil Danespo forsøge at profitere på væksten i lande som Kenya, Uganda og Tanzania, fortæller Steen Bitsch.

På hjemmemarkedet i Danmark har Danespo i år og næste år planer om at investere i en ny forædlingsfacilitet.

Danespo har datterselskaber i Tyskland, Holland og Frankrig og beskæftiger omtrent 100 medarbejdere.

Godt kartoffelår giver millionoverskud i Danespo

Danespo køber flere franske kartofler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også