Optakt: Novozymes kan vente fremgang i både top og bund

Novozymes vil levere fremgang i både bund og top, når enzymkoncernen leverer tal for andet kvartal onsdag. Det viser estimater indsamlet af Ritzau Estimates.
Foto: Novozymes/ PR
Foto: Novozymes/ PR
AF RITZAU FINANS

Otte analytikere venter en fremgang i omsætningen på 3 pct. til 3540 mio. kr. og en fremgang på bundlinjen til 749 mio. kr. eller med knap 10 pct.

Gruppen "Føde- og drikkevarer", der er det næststørste forretningsområde, venter Sydbanks senioranalytiker Morten Imsgard viser "endnu et kvartal med en stabil organisk salgsvækst drevet af et øget salg af enzymer til bageri- og bryggeriindustrien". Desuden venter han et stigende salg af produkter til produktion af modermælkserstatning.

Han venter, at den positive salgsudvikling fra første kvartal 2016 er fortsat.

"Den stigende efterspørgsel efter vaskemidler af høj kvalitet (med større andel af enzymer) i Nordamerika kan efter vores vurdering primært tilskrives Henkels (vaskemiddelproducent) relativt store succes i premium-segmentet i Nordamerika. Henkel er en vigtig kunde for Novozymes," siger han.

Han estimerer en vækst på 0,6 pct. i omsætningen, men medianen af estimater fra Ritzau Estimates' analytikerkorps er noget højere. Det venter en vækst på 2,1 pct.

Desuden vil området "Bioenergi" være præget af udfordrende markedsvilkår. Analytikerne hos Ritzau Estimates venter et fald til 590 mio. kr. i omsætningen fra 628 mio. kr. i samme kvartal året før.

Inden for forretningsområdet "Bioenergi" oplyser Sydbank, at den amerikanske ethanolproduktion i andet kvartal af 2016 har været stort set på niveau med produktionen i samme periode sidste år. Økonomisk pressede ethanolproducenter hæmmer Novozymes’ vækstmuligheder, konstaterer Morten Imsgard, der venter, at ændringer i produktmikset, prispres og tabte markedsandele vil være grunden til, at Novozymes' salg i kvartalet falder.

Sydbank venter, at det nyeste produkt "Avantec Amp" vil bidrage til at styrke Novozymes’ salg i løbet af 2016.

Omsætningen indenfor "Landbrug og foder" ventes at vise en solid omsætningsvækst på knap 13 pct.

"Sammenligningsgrundlaget fra andet kvartal 2015 er relativt let, da kvartalet var præget af lagernedbringelser," oplyser Sydbank, der venter en vækst over medianskønnet fra Ritzau Estimates. Sydbank venter en organisk vækst på 18,5 pct.

Forventning ses fasthold

Sydbank venter, at Novozymes fastholder prognosen om en salgsvækst i lokal valuta på 3-5 pct. i 2016, men kan godt se salgsprognosen blive opjusteret i danske kroner til 2-4 pct. i kraft af styrkelsen af flere af selskabets store handelsvalutaer.

Analytikerne hos Ritzau Estimates er på linje med den spådom og venter en vækst fra 14.022 mio. kr. til 14.424 mio. kr. for hele året eller med 2,9 pct.

Novozymes: Solid væksthistorie giver løftet kursmål

Novozymes-partner kan blive solgt for over 400 mia kr

Novozymes: Flere finanshuse hæver kursmål efter regnskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også