Da politiet sidste år fandt tonsvis af slik opbevaret blandt rottelort og rottegift på et lager i Slagelse, var det blot begyndelsen på en enorm sag om fup og svindel.
Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har nu rejst tiltale mod en 44-årig slikimportør. Han anklages for at have svindlet med moms og afgifter på hundredtusindvis af kilo slik.
Samlet set er den påståede sliksvindler tiltalt for at have snydt statskassen for godt 36 millioner kroner. Alene svindel med de såkaldte punktafgifter, som chokoladeafgiftsloven lægger på slik, løber op i knap 23 mio. kr. Momssvindlen overstiger 13 mio. kr.
Anklagemyndigheden mener, at svindlen har stået på gennem mere end tre år. Den er ifølge anklageskriftet foregået i regi af fem forskellige selskaber.
På papiret har den 44-årige ikke stået i spidsen for nogen af selskaberne. Det viser en søgning i virksomhedsregistret CVR. Men anklagemyndigheden mener, at slikimportøren har været den reelle leder i selskaberne.
Slik- og sodavandssvindel straffes med større bøder
Skat tømmer slikbutikker i Jylland
Slikfuskeri og snyd med afgifter spøger hos stuerene Candyking