Benhård konkurrence og overflod af svinekød på det finske marked har presset indtjeningen i bund i årets første kvartal, det skriver HKScan i en pressemeddelelse.
"Kvartalet er økonomisk dårligere end det tilsvarende kvartal i 2015. Salget falder, og driftsresultatet var utilfredsstillende,” siger Aki Laiho, der er vicedirektør i HKScan.
Hele nettosalget for kvartalet lander på 439,1 mio. euro. I samme kvartal sidste år var det tal 466 mio. euro.
"Der har været en hård konkurrence på priserne, overforsyning af svinekød i Finland og mangel på oksekød i Sverige. Det har givet os høje indkøbspriser og lavere salgsvolumener. Vi har ellers løbende foretaget effektiviseringer på hjemmemarkederne i Danmark og Baltikum, men det har ikke kunne kompensere driftsresultatet," lyder det fra Aki Laiho.
HKScan fastholder dog, at 2016 samlet bliver bedre end 2015, der endte med et nettosalg på 1917,1 mio. euro, og et driftsresultat på 9,6 mio. euro.
HK Scan får grønt lys til dyr kyllingefabrik
Rose Poultry vil vende bøtten med ferske kyllinger
Danish Crown kan ikke genkende svensk svinestop