Nemlig.com-medejer mister fortsat mønter på landbrug

Bestseller-ejer og storaktionær i Nemlig.com Anders Holch Povlsen har stadig mere end svært ved at lave penge på sit aarhusianske gods, Constantinborg.
Bestseller-mand Anders Holch Povlsen har stadig mere end svært ved at lave sorte tal på sit landbrug. | Foto: PR
Bestseller-mand Anders Holch Povlsen har stadig mere end svært ved at lave sorte tal på sit landbrug. | Foto: PR

Det er ikke nogen billig affære at drive landbrug, når man som Bestseller-ejer og storaktionær i Nemlig.com Anders Holch Povlsen år efter år indkasserer underskud på sit gods Constantinborg, beliggende vest for Aarhus.

Ifølge Børsen har de seneste fem års underskud kostet milliardæren et samlet underskud på 16 mio. kr. og alene i 2015 blev minusset på 4,3 mio. kr. efter skat.

Driften på Constantinborg blev sidste år forbedret marginalt, men samlet var der tale om et underskud på 6,1 mio. kr. Bruttoresultatet udgjorde et minus på en kvart mio. kr. skriver avisen.

Constantinborg indgår som en af fem store danske landbrug i fødevarevirksomheden De Fem Gaarde, der i sidste uge sagde farvel til direktør Niels Hasselholm. De Fem Gaarde laver en lang række forskellige fødevarer og både øl, mælk og ferske kyllinger er at finde i produktporteføljen.

Udover Constantinborg leverer lensgreve Bent Wedell til gårdkonceptet gennem sine to godser Wedellsborg og Frijsenborg, ligesom også sønderjyske Schackenborg og Anders Holchs mor Merete Bech Povlsens gods, Gyllingnæs leverer korn og mælk til konceptet.

Afgående direktør for De 5 Gaarde: Jeg forlader mit barn

Her er de rigeste danske familier i branchen

Vigende indtjening i De 5 Gaarde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter