Nestlé udvikler madvarer til sygdomsbehandling

Nestlé vil med en serie nye produkter skubbe gang i salget af videnskabeligt skræddersyede fødevarer til behandling af mennesker med kroniske sygdomme.
Ekstrakter fra kaffebønner, tomater og vindruer indgår i de nye produkter, som Nestlé har udviklet med fokus på behandling af kronisk syge. | Foto: Björn Rudnert, Nestlé
Ekstrakter fra kaffebønner, tomater og vindruer indgår i de nye produkter, som Nestlé har udviklet med fokus på behandling af kronisk syge. | Foto: Björn Rudnert, Nestlé
AF RITZAU FINANS

Den schweiziske mad- og drikkevaregigant Nestlé er i færd med at udvikle madprodukter med henblik på at behandle sygdomme. Dette sker på baggrund af det stigende antal ældre og skuffende salgstal, skriver Wall Street Journal.

I kontrast til kosttilskud, som er beregnet sunde mennesker, er de nye medicinale madvarer videnskabeligt skræddersyet til behandling af mennesker med kroniske sygdomme.

De indeholder aktive ingredienser ekstrakteret fra fødevarer som tomater, vindruer og kaffebønner. Dette marked for pulver og drikkevarer til sygdomsbehandling anslås til at være næsten 100 mia. kr. værd, skriver Wall Street Journal.

"For mange lidelser, som for eksempel aldersrelateret demens, er der et stort klinisk behov for nye metoder, og her kan mad gøre en stor forskel," siger Ed Baetge, leder af Nestlés institut for helbredsvidenskab, til Wall Street Journal.

Nestlé har misset deres salgsvækst-mål på 5-6 pct. tre år i streg, og især salg af produkter som frysepizza og is er svækket.

Derudover anslås det, at andelen af den globale befolkning over 60 vil stige fra 12 pct. til hele 22 pct. i år 2050. Det er på baggrund af disse realiteter, at firmaet for fem år siden godkendte et 500 mio. dollar stort budget til at udvikle medicinale madvarer i jagt på ny salgsvækst.

Undersøgelse: Danskerne orker ikke at lave aftensmad

Nestlé lukker tysk kaffefabrik

Nestle har i al stilhed sagt farvel til dansk direktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter