Medie: WTO tager stilling til russisk svineforbud torsdag

Ifølge branchemediet Global Meat News vil verdenshandelsorganisationen komme med sin vurdering af den russiske boykot af svinekød fra EU torsdag i denne uge.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Siden starten af 2014 har det store russiske marked været lukket land for europæiske producenter af svinekød, da russerne indførte et eksportforbud på baggrund af de omfattende problemer med afrikansk svinepest (ASF) i Østeuropa.

Men i denne uge kommer parterne muligvis nærmere en afslutning på den konflikt.

Det skriver Global Meat News.

Verdenshandelsorganisationen, WTO, der siden 1995 har stået for at regulere verdens handel, vil således komme med sin vurdering af konflikten mellem EU og Rusland torsdag d. 7. april. Det skriver branchemediet med henvisning til en anonym kilde tæt på organisationen.

Den længe ventede beslutning vil dog ikke blive offentliggjort, men udelukkende viderebragt til de to parter.

WTO’s involvering i sagen kom efter, at EU beskyldte Rusland for at forbryde sig mod WTO’s retningslinjer for handel mellem verdens lande med sit eksportforbud. Helt konkret er Ruslands boykot ifølge EU i strid med den såkaldte Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures, som foreskriver at et land ikke må pålægge et forbud mod WTO-medlemmer, der kan ses som ”vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling”.

Sanktioner og kompensation

Ifølge en talsmand fra WTO kan organisationens beslutning appelleres, og først herefter vil de to parter skulle finde en løsning. Hvis EU får medhold, skal Rusland følge WTO’s anvisninger. Nægter russerne, kan de blive mødt med sanktioner og kompensationskrav.

I EU mener man ikke, at der er videnskabeligt belæg for Ruslands afvisning af svinekød fra alle medlemslande, da det er nogle få lande i Østeuropa, som døjer med ASF-problemerne, der paradoksalt nok også er til stede i Rusland.

Ifølge Landbrug & Fødevarers nyhedsbrev Markedsnyt for Svinekød viser friske tal fra OIE (World Organisation for Animal Health), at der samlet i Europa for de første tre måneder af 2016 har været 619 indberettede udbrud af afrikansk svinepest.

Godt 600 af tilfældene er fundet i østlandene Polen, Litauen, Letland og Estland – primært i de to sidstnævnte – mens der har været 10 tilfælde i Rusland i år.

Rusland brænder ost og svin fra EU

Danske landmænd i Rusland forgyldes af boykot

12.000 tons danske svin er endt på frostlager

Da pesten kom til Fjerritslev

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter