Ngo: Vi kan ikke følge med efterspørgslen på overskudsmad

Kontanthjælps- og dagpengereformerne har sat raketfart på antallet af personer, som har brug for supermarkedernes rester. Det mærker man i en organisation, der bekæmper madspild.
Billedet viser et projekt på Roskilde Festival, der har til formål at mindske festivalens madspild. Foto af: Katinka Hustad. | Foto: Katinka Hustad/Polfoto/Arkiv
Billedet viser et projekt på Roskilde Festival, der har til formål at mindske festivalens madspild. Foto af: Katinka Hustad. | Foto: Katinka Hustad/Polfoto/Arkiv

”Der er en kæmpe efterspørgsel, og vi kan ikke følge med. Vi har brug for flere madvarer, og at flere supermarkeder kommer på banen,” siger formand Malene Raaberg for Landsorganisationen for udsatte (Lofu).

Organisationen er en del af madspildsbevægelsen, men modsat Folkekirkens Nødhjælps nye madspildsbutik, Wefood, sælger Lofu ikke maden, men forærer den væk til danskere, som har behov for den – og dem er der mange af.

”Efter kontanthjælps- og dagpengereformerne trådte i kraft i 2014, steg antallet af personer, som henvender sig, eksplosivt, og det er fortsat med at stige igennem 2015, som flere elementer af reformer er blevet indført,” siger Malene Raaberg.

Hun understreger, at det stigende behov skyldes, at der slet og ret er kommet flere fattige borgere i Danmark:

"Dem, vi hjælper, er folk, som er endt i en kritisk situation, for eksempel fordi de er blevet fyret, har fået mindre i overførsel eller er i en sagsbehandlingsproces. Det er helt normale familier, studerende og enlige forsørgere, og dem er der bare kommet flere af."

Præcis ligesom Wefood får Lofu de varer af supermarkederne, som er ved at bliver for gamle og derfor ellers var endt i en container. Det er hovedsageligt Dagli’brugsen, Superbrugsen og Dagrofas supermarkedskæder, der leverer maden til Lofu. Senest er der også kommet hul igennem til et par Kvickly- og Føtex-forretninger omkring Vordingborg, hvor det første såkaldte Madsted blev oprettet. Maden bliver leveret og ompakket hos Lofus Madsteder, hvor den nødlidende efterfølgende kan afhente sin ’madpakke’.

Opsætningen kalder organisationen for Lofu-modellen eller madmodellen.

Ekspanderer helt vildt

Det hele startede i Malene Raabergs private gemakker. Projektet fik dog så meget fart på i 2014 og 2015, at hun måtte ud og finde et lokale. Det ledte til starten på Madstederne.

Det første Madsted åbnede i Vordingborg, og nu kommer der endnu flere i 2016, fordi der igennem 2015 er kommet et hav af henvendelser fra personer i hele landet, der fortæller, at der er behov for et Madsted i deres by.

”Der er frivillige, som vil åbne i Ballerup, Ringsted, Holbæk, Korsør/Slagelse og på Fyn. Og lige nu er vi i gang med at åbne det næste Madsted i Jylland ved Aalborg, men vi har også folk i Sønderjylland og andre i Nordjylland,” siger formanden.

Der er ikke en overordnet plan, for hvor i landet Lofu vil åbne Madsteder. Organisationen åbner løbende, når borgere henvender sig om, at der er brug for et sted i deres område eller by.

Madspildets svar på Mcdonald's

Madstederne er opbygget som en slags franchise, forstået på den måde, at det er de frivillige ude i lokalområderne, som driver butikkerne, men de styres fra hovedsædet, forklarer Malene Raaberg:

”Vi har lavet en skabelon for konceptet ligesom Mcdonald's eller Netto-kæden. Det er op til de frivillige at starte og administrere butikken, men det skal gøres efter helt konkrete guidelines, som vi har udstukket fra hovedsædet. På den måde bliver konceptet helt ens i hele landet.”

Det er heller ikke hvem som helst, der kan troppe op og få en pose fyldt med supermarkedets restvarer. Den enkelte borger skal ansøge om at blive godkendt, hvorefter personen så kan hente sin pakke. Personerne skal blandt andet oplyse, hvad deres situation er i forhold til tab af indkomst, hvor mange der bor i husstanden, hvad deres behov er o.l.

”Vi skal ikke konkurrere med supermarkederne. Det er vigtigt for os, at det ikke sker. De mennesker, som vi hjælper, er i en situation, hvor de ikke havde kunnet handle maden i supermarkedet alligevel. Det er maden fra os eller ingenting. Og det sikrer vi igennem godkendelsesprocessen,” fortæller Malene Raaberg.

Kom nu supermarkeder

Et af problemerne lige nu er, at supermarkederne er tøvende med at give de fødevarer væk, som har passeret ’bedst inden’-datoen.

Frygten er blandt andet, at hvis maden ikke opbevares ordentligt efter, den er videregivet til ngo’en, så kan borgerne blive syge. Men netop den situation kommer ikke til at ske, pointerer formanden:

”Vi har vores fødevaregodkendelse, smiley-ordning og egenkontrol, som passes til punkt og prikke, og så er vi i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen om nye regler og ændringer. Vi overholder alle regler for fødevaresikkerhed. Jeg håber derfor, at nogle flere supermarkeder vil komme på banen.”

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet smides der hvert år 700.000 tons mad ud i Danmark, som ellers kunne være blevet solgt eller spist.  Det er ikke kun varer, som har overskredet 'bedst-inden'-mærkningen, men også produkter med trykfejl på emballagen eller forkert mærkning.

Ny madspildsbutik melder totalt udsolgt

Venstre siger nej til madspilds-tvang

Nu åbner det første supermarked med overskudsmad

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter