Aldi fjerner hindbærroulader bagt på pap med fluorstoffer fra butikkerne

Den danske producent af hindbærdroulader har brugt pap, som markant overskrevet danske grænseværdier for flourindhold.
Foto: Marc Tirl/picture-alliance/dpa/AP
Foto: Marc Tirl/picture-alliance/dpa/AP
KILDE: INGENIØREN

Supermarkedskæden Aldi går straks i gang med at fjerne hindbærroulader fra producenten Coronet i Viby Sjælland fra de danske butikshylder, skriver Ingeniøren.

Det sker, efter at Ingeniøren har gjort den tyske kæde opmærksom på, at pappet, som rouladerne er bagt på, ifølge en test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi overtræder den vejledende grænseværdi for giftige fluorstoffer med faktor 4.171.

"Ud fra et forebyggende hensyn til vores kunder har vi valgt at trække varen ud. Så foretager vi selv analyser og afventer resultatet af dem, før vi bestemmer, hvad der skal ske," siger vicedirektør Thomas Bang fra Aldis indkøbsafdeling.

Han understreger, at Aldi i 2014 fik en erklæring fra Coronet om, at emballagen var fri for fluorstoffer. Derfor kommer fundet af stofferne fuldstændig bag på Thomas Bang.

"Vi stoler som udgangspunkt på vores leverandører, men her er der nogen, som tager fejl. Enten er det analysen fra Forbrugerrådet Tænk eller også er det vores leverandør. Derfor udtager vi selv stikprøver og får dem sendt til analyse," siger han.

Aldi køber også andre varer fra Coronet og er i gang med at undersøge, om det samme papir og pap, som der er fundet høje koncentrationer af fluorstoffer i, indgår i dem. Det er derfor muligt, at tilbagekaldelsen bliver endnu mere omfattende, end det er tilfældet fredag eftermiddag.

Direktøren for Coronet, Allan Jensen, oplyser til Ingeniøren, at virksomheden kun har to leverandører af papir og pap. Det betyder, at samme slags papir er brugt til samtlige roulader, som virksomheden sælger til en lang række danske butikker.

Allan Jensen vedkender sig straks, at de fundne fluorstoffer er Coronets ansvar. Derfor frygter han, at sagen ender med en millionregning for tilbagekaldelsen.

"Det har utrolig stor betydning for vores firma. Og vi er ret uforskyldte," siger direktøren.

Han har nemlig også sikret sig en erklæring fra sin leverandør, den hollandske papleverandør Pillopak. Coronet har sendt den mail fra september 2014 videre til Ingeniøren, hvori Pillopak erklærer, at produktet Goldliner er fri for fluorstoffer.

Her til eftermiddag har Allan Jensen så modtaget, hvad han selv betegner som 'en søforklaring' fra den hollandske papirleverandør om, hvorfor der alligevel er fundet fluorstoffer i produktet.

Coop har ifølge Forbrugerrådet Tænk solgt en mazarintærte, som er bagt på papir, der overtræder den vejledende grænseværdi med faktor 1.143. Den bliver dog ikke pillet af hylderne i Fakta og Kvickly, fastslår afdelingschefen for nonfood og kemi, Malene Teller Blume.

"Vi er i gang med at gennemføre en kortlægning af omfanget af varer med skadelige stoffer. Når vi har resultatet af den, vil vi vurdere, hvilke krav vi kan stille til vores leverandører," siger hun.

Også Netto og Rema 1000 har solgt kager, hvis emballage overtræder de vejledende grænseværdier med adskillige hundrede gange.

 

Dette er en citathistorie fra Ingeniøren distribueret af Ritzau.

 

Roulade- og tærteemballage er fyldt med fluorstoffer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter