Torsdag blev det til et nej ved folkeafstemningen om, hvorvidt Danmark skulle erstatte det europæiske retsforbehold med en tilvalgsordning, og som ventet vækker det skuffelse og ærgrelse i erhvervslivet.

"I Landbrug & Fødevarer har vi anbefalet og arbejdet for et ja, så vi er naturligvis meget skuffede og ærgerlige over resultatet af afstemningen. Vi mener stadig, at et ja havde gavnet Danmark mest," siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, som reaktion på valgets udfald.

Hun mener, at det fremover bliver sværere for danske landmænd og virksomheder at opnå lige konkurrencevilkår med de øvrige konkurrenter på det europæiske marked.

"Danske landmænd og virksomheder i fødevareklyngen ville ved et ja få lige konkurrencevilkår i forhold til deres konkurrenter i det øvrige EU på en række områder. Samarbejdet og handel på tværs af Europas grænser ville blive lettere med en tilvalgsordning. Den lette vej har danskerne stemt nej til. Det betyder ikke, at vi i Landbrug & Fødevarer vil stoppe arbejdet med at få lige vilkår med vores konkurrenter, men det bliver sværere," siger Karen Hækkerup.

Sværere at få gælden hjem

I Fødevareforbundet NNF er formand Ole Wehlast også ærgerlig over danskernes nej.

"Danskerne har talt og det blev et nej til en tilvalgsordning. Sådan er demokratiets spilleregler, og det har jeg meget stor respekt for. Men det er ingen hemmelighed, at jeg hellere havde set, vi havde stemt ja til en tilvalgsordning," siger han og tilføjer:

"Med en tilvalgsordning var det blevet nemmere for lønmodtagere og virksomheder i Danmark at få de penge, som udenlandske virksomheder skylder. Danske lønmodtagere har mange millioner kroner til gode hos udenlandske virksomheder, der er løbet fra regningen. De er svære at få ind, når Danmark står uden for retssamarbejdet. Fødevarebranchen eksporterer jo også hvert år for milliarder til andre EU-lande. Med en tilvalgsordning, havde det været lettere at inddrive gæld, og det ville sikre arbejdspladser i fødevarebranchen."

DI og Dansk Erhverv følger trop

Danskernes nej til gå med til betingelserne i de 22 EU-retsakter, hvoraf 14 ifølge DI har direkte eller indirekte betydning for erhvervslivet, vækker helt naturligt også lettere skuffelse i industriens organisation.

"Jeg er ærgerlig over et nej, fordi Danmark dermed går glip af en god mulighed for at vælge nogle helt konkrete fordele til. Nu venter der en vigtig opgave med at sikre, at danske virksomheder og danskerne får den bedst mulige retsstilling i Europa," siger Karsten Dybvad, adm. direktør i DI, i en kommentar til valget.

Også i Dansk Erhverv er man skuffet over udfaldet, og adm. direktør Jens Klarskov forudser problemer i halen på nej'et.

"Det private erhvervsliv er fundamentet under dansk velstand, og EU-samarbejdet er i helt overvejende grad en fordel for erhvervslivet. Derfor har vi argumenteret for et ja, og dagens nej giver nogle problemer, hvoraf vi sammen må løse dem, vi kan," siger han i en kommentar.

De 14 retsakter, som ifølge DI kan få direkte eller indirekte betydning for erhvervslivet:

• Cybercrime-direktivet

• Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

• Direktivet om markedsmisbrug

• Direktivet om falskmøntneri

• Konkursforordningen

• Bevisoptagelsesforordningen

• Forordningen om et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument

• Forordning om en betalingspåkravsprocedure

• Forordning om en småkravsprocedure

• Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt

• Mæglingsdirektivet

• Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt

• Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler

• Kontosikringsforordningen

Lars Løkke vil gøre op med afgift på generationsskifter

Sagt om valget: Landbruget jubler, fagbosserne afventer

L&F-formand valgt som ny Copa-præsident