Kontrol afslørede fusk med gammelt slik

Fødevarestyrelsen har fundet rullevis af falske labels på det lager i Valby, hvor de i november beslaglagde 30 ton gammelt slik.
Slikket havde for længst overskredet den oprindelige holdbarhedsdato. Alligevel blev det pakket om og forsynet med en ny datomærkning, så det kunne sælges videre uden at kunderne ville vide besked.
På lageret i Valby stod en række arbejdere og åbnede poserne for at stoppe slikket ned i plastikbøtter med falske mærkater på.
"Der står nogle rumænere og ompakker slikket på lageret i Valby, og de står under uhumske forhold. De har ikke adgang til toiletfaciliteter, så de tisser selv i et af de her plastikbægere, der er beregnet til slik. Det er deres toilet. Det betyder, de kan få bakterier på fingrene, som så kommer på slikket, når det pakkes om," siger han.
Folkene på lageret havde ikke adgang til at vaske hænder, oplyser Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen opfordrer på den baggrund forbrugere, der har købt slik mærket med de pågældende datoer (se boks) til at kassere varerne eller levere dem tilbage til forretningen, hvor de er købt.
Fødevarestyrelsen har ikke viden om, hvem der har slikkasserne med de falske labels til salg. De hører gerne fra forbrugere, der er stødt på kasserne i butikker eller andre steder.
30 ton gammelt slik beslaglagt fra klam kælder
Relaterede artikler:
30 ton gammelt slik beslaglagt fra klam kælder
For abonnenter
100 ton fødevarer beslaglagt
For abonnenter