DLG udvider koncerndirektion

DLG, der er et af Europas største grovvare- og landbrugsselskaber udvider nu koncerndirektionen fra to til fire medlemmer. Samtidig reduceres topledelseslagene fra de nuværende to til ét i en ny koncernstyregruppe.
Direktionen vil ud over koncernchef Kristian Hundebøll og Lars Sørensen, COO med ansvar for forretningsstrategi og -udvikling, udvides med Kim Balle, der bliver CFO og Ole Christensen, som bliver COO med ansvar for grovvarer, skriver DLG i en pressemeddelelse.
"Formålet med direktionsudvidelsen er at øge kompetencen og beslutningskraften og sikre, at synergier og sammenhængskraften bliver udnyttet på tværs af koncernens mange selskaber," siger koncernchef Kristian Hundebøll.
Under direktionen sættes en bred og international sammensat koncernstyregruppe som erstatning for to tidligere ledelseslag.
"Den nye direktion og koncernstyregruppe sætter yderligere kraft bag DLG’s strategi med fokus på kerneforretningen og de økonomiske målsætninger, som skal manifestere DLG’s position som en af de største og stærkeste europæiske landbrugsselskaber," siger Kristian Hundebøll.
DLG-koncernen har 40 datterselskaber fordelt over 20 lande og har ca. 7.500 medarbejdere, heraf 2.500 medarbejdere ansat i Danmark. I 2014 nåede selskabet en omsætning på over 59 mia. kr.
DLG indsætter ny ung økonomidirektør
DLG ændrer strategi og forbereder salg
DLG laver lynudskiftning i svensk fodervirksomhed
Relaterede artikler:
DLG ændrer strategi og forbereder salg
For abonnenter
DLG laver lynudskiftning i svensk fodervirksomhed
For abonnenter