Stor uenighed om dansk slikafgift

På listen over de europæiske forbrugere med de sødeste tænder har danskerne kurs mod den førsteplads, som i dag indtages af Finland, og hver indbygger indtager i gennemsnit 8,18 kilo slik om året.
Det skriver Politiken.
Ifølge kritikere fra blandt andet Diabetesforeningen går der en næsten stram snor fra det store indtag til antallet af diabetes-ramte, men mens foreningen i et forsøg på at dæmme op for forbruget gerne ser afgifterne forhøjet, så er der fra poltisk hold en noget større skepsis, når talen falder på forhøjelse af slikafgifterne.
"Mange af os fylder slikskålen, når vi skal hygge os, og derfor mener jeg ikke, at det nytter at pege fingre. Hvis vi gerne vil have danskerne til at spise mindre slik, er forbud ikke veen frem. I stedet skal vi gøre det lettere at træffe de sunde valg og være bedre til at oplyse og gøre opmærksom på de sundere alternativer," skriver sundhedsminister Nick Hækkerup(S) til Politiken. Han bakkes op af Venstres Jan E. Jørgensen, der mener at punktafgiften på slik i forvejen er for høj, og at den derfor bør sættes yderligere ned for at komme illegal import og grænsehandel til livs.
Danskerne snart verdensmestre i slikspisning
Relaterede artikler:
Grønt lys til Orklas baltiske opkøb
For abonnenter