Fødevareminister Dan Jørgensen afviser at følge de anbefalinger, som det europæiske fødevaresikkerhedagentur EFSA har udlagt for indholdet af det hormonforstyrende stof bisphenol A i blandt andet fødevareemballage.

Han mener i stedet, med baggrund i en rapport fra DTU, at grænseværdien i Danmark bør ligge på 0,7 mikrogram per. kg. kropsvægt pr. dag, hvilket er markant under EFSA-anbefalingen på 4 mikrogram.

Skal de danske grænseværdier sænkes til 0,7 pr. kg. kropsvægt pr. dag, vil det kunne koste den danske fødevareindustri omkring 350 mio. kr. Det konkluderes i en rapport som seniorforsker Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har udarbejdet for Fødevareministeriet.

Med indførelsen af EFSA-anbefalingen som ny grænseværdi vil det ikke koste industrien at leve op til kravene. Skal fødevareproducenter som Samsø Syltefabrik og andre producenter, der er afhængig af dåser og skruelåg med svejsninger, i fremtiden imødekomme et krav om en maksimal værdi på 0,7 mikrogram pr. kg., vil det ifølge rapporten koste drikke- og fødevaresektoren 350 mio. kr.

Omkostningerne er baseret på en afskrivningsperiode på syv år, og i den samlede beregning indgår merpris på emballage, indkøringsomkostninger, af- og nedskrivninger på anlæg, meromkostninger på grund af kortere holdbarhed m.m.

Hvis grænseværdien sænkes til 0,7 mikrogram pr. kg. antages det i rapporten, at omkring halvdelen af virksomhederne vil fortsætte brugen af BPA-holdig emballage, mens de resterende vil finde løsninger, der slet ikke indeholder bisphenol A.

Afhængig af, hvor mange der vil vælge at overgå til alternativer, der er helt fri for det hormonforstyrrende stof, vil det koste industrien op til 700 mio. kr.

Forbud vil koste mere end milliard

I rapporten har man også beskæftiget sig med et scenarium, hvor man helt vil forbyde brugen af biphenol A.

Det vil koste medlemmerne af Bryggeriforeningen og Aluminium Danmark og Metalemballagegruppen 1,2-1,4 mia. kr. i forbindelse med investeringer i nyt udstyr og tab på de eksisterende anlæg.

"Bryggeriforeningen vurderer, at ved et stop for produktion af øl og læskedrikke på dåse i Danmark vil bryggerierne skulle skrotte produktionsudstyr og dåsekolonner for ca. 500 mio. kr. Her skal det dog tilføjes, at erhvervet oplyser, at der er udviklet alternativer til bisphenol A, når det gælder indersidelak i dåser til øl. Stop for produktion af øl på dåse i Danmark er derfor næppe en relevant antagelse," hedder det i rapporten.

Udover nye investeringer, vurderer man videre, at "der kan forventes en gennemsnitlig prisstigning på 4 pct. på BPA-fri emballage til fødevareindustrien."

Med udgangspunkt i tal fra 2011 forbruger drikke- og fødevareindustrien årligt metalemballage for omkring 2 mia. kr.

"Med antagelse om et årligt forbrug på knap 2 mia. kr BPA-holdig drikke- og fødevareemballage, og med en estimeret meromkostning på 4 pct., kan der beregnes en årlig meromkostning på op til 80 millioner kr. ved BPA-fri emballage Med en afskrivnings-periode på 7 år kan det omregnes til en samlet meromkostning/investering på op til godt 0,5 mia.. kr." hedder det i rapporten.

Regeringen afviser EUs emballage-anbefalinger

Auken kalder EU's hormonkonklusion for skandaløs

Rapport frikender omdiskuteret emballagestof