HKScan varsler danske massefyringer

Slagterikoncernen lukker sit fjerkræslagteri i Skovsgaard og skærer ned i Vinderup. Over 100 medarbejdere står til at miste jobbet.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Det er ikke kun svineslagterierne, der har problemer med at holde lønsomheden i danske slagteproduktion. Den store finske slagterikoncern HKScan, lukker nu sit fjerkærslagteri i Skovsgaard og varsler samtidig fyringer på slagtekylling-produktionen i Vinderup.

Det skriver virksomheden i en meddelelse.

I udgangspunktet drejer det sig om nedlæggelsen af 115-125 arbejdspladser som følge af en effektiviseringsplan, der skal nedbringe omkostningerne i Danmark med over 5 mio. euro., og som vil være gennemført inden udgangen af marts.

"Vi har desværre set en vigende efterspørgsel, og vi forventer at skulle slagte færre kyllinger i 2015, og da vi snart er færdige med ombygningen af vores produktionsanlæg i Vinderup efter branden i 2012, har vi alt for megen produktionskapacitet i Danmark," siger adm. direktør i HKScan Denmark A/S, Anders Jeppesen Jensen.

"Samtidig er vi i gang med at bringe vores forretning i Danmark i balance, så vi igen kan begynde at tjene penge. For at nå det mål, skal vi nedbringe vores omkostninger. Derfor har vi besluttet at starte forhandlinger om at lukke slagteridelen i Skovsgaard,” tilføjer han.

Medfører større omkostning

Foruden lukningen af slagtning, partering og udbening i Skovsgaard-afdelingen, der betyder, at 115-125 ansatte skal have en opsigelse, bliver ca. 10 funktionærstillinger nedlagt i Vinderup-afdelingen, hvor omkring 40 nye timelønnede medarbejdere også skal ansættes. Pakkeriet i Skovsgaard lukker ikke helt ned, og ca. 40 timelønnede ansatte og 10 funktionærer får lov at beholde deres job.

I alt vurderer HKSCan, at 85-95 medarbejdere står til at miste arbejdet, når man fraregner nyansættelserne i Vinderup.

”Det er en træls, men desværre nødvendig beslutning, og et vigtigt skridt i retning af at sikre at HKScan kommer på ret køl igen. Vores  opdaterede strategi baserer sig meget på forædling og værdiskabelse, og væksten fremover skal skabes med dette som udgangspunkt. Vi har en stærk tro på fremtiden for kyllingeproduktion og for vores virksomhed i Danmark, men første skridt i et nyt og stærkere HKScan Denmark A/S, er balance i virksomhedens omkostningsbase,” siger Anders Jeppesen Jensen.

Omkostningsreduktionen vil være at se i den finske slagterikoncerns regnskab for andet kvartal 2015. Omstruktureringen medfører en engangsomkostning på 1,6 mio euro, som vil blive skrevet ind i fjerde kvartal af 2014.

HKScan er den største producent af kyllingekød i Danmark og havde i 2013 en omsætning på 223 mio. euro. Samlet var der i Danmark ansat omkring 750 medarbejdere.

Blandt de danske forbrugere er HKScan kendt for kyllinger under Rose-brandet.

3F: Fyrede slagteres jobmuligheder er ”lig nul”

Fortsat to investorer i spil i Tican

Kyllingeselskab nærmer sig hastigt milliarden

Kyllingeslagteri rettet op efter storbrand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter