SF'er bliver ny formand for madtænketank

Mette Touborg, borgmester i Lejre Kommune og tidligere næstformand i SF, bliver ny formand for Måltidstænketanken. Hun erstatter Søren Gade.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Arkiv
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Arkiv

Mette Touborg (SF), borgmester i Lejre Kommune og tidligere næstformand i SF, bliver ny formand for Måltidstænketanken. Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Hun overtager posten fra Søren Gade, der trak sig efter, at han forlod sin stilling som adm. direktør i Landbrug & Fødevarer i sidste måned.

Mette Touborg glæder sig til den nye udfordring.

"Måltidstænketanken viser, at vores fødevareminister har politiske visioner for udviklingen af vores måltidskultur. Det handler om omtanke i fødevareproduktionen og kvalitet i selve måltidet, og det handler om skønne smagsoplevelser, en god ernæringssammensætning og samvær med andre, når vi spiser. Det handler kort fortalt om madkultur,” siger hun.

Madformand håber på at hæve niveauet

Måltidstænketanken blev lanceret i sidste måned og har til formål at ændre danskernes madvaner og hæve det generelle kvalitetsniveau.

Derfor er fødevareminister Dan Jørgensen (S) glad for, at det er lykkedes at hente en formand med stærke holdninger på området.

"Hun er en dygtig politiker som igennem sit engagement i Lejres økologiske omstilling har vist, at hun har stærke holdninger til mad og bæredygtighed, og hun formår at sætte handling bag ordene. Derfor er jeg sikker på, at hun vil blive en stærk formand for tænketanken,” udtaler han.

Stegt flæsk eller kødsovs: Vi skal vælge nationalret

Karen Hækkerup får helt andre problemer næste mandag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter