Metro-varehusene kan være på vej mod lukning

Der er ikke gode nok muligheder for tilfredsstillende vækst i Danmark, mener ejerne bag Metro-varehusene.
AF RITZAU

Metro Group, der ejer fem Metro-varehuse i Danmark, overvejer at lukke helt ned for aktiviteterne i Danmark. Det har virksomhedens ledelse orienteret medarbejderne om torsdag.

Metro Group vurderer, at det danske marked er mættet, og der ikke er tilfredsstillende muligheder for vækst, meddeler Metro Group i en pressemeddelelse.

"Vi er som organisation nødt til hele tiden at se på indtjening og vækstmål i de forskellige lande, vi befinder os i, og så fokusere vores indsats i de områder, hvor vi har mulighed for at øge vores markedsandel, "siger Olaf Koch, der er formand for direktionen i Metro AG og administrerende direktør i Metro Cash & Carry.

"I Danmark har vi, trods en ihærdig indsats, desværre ikke kunnet nå vores mål - at skabe en rentabel forretning," siger han og tilføjer, at den danske afdeling af Metro har haft underskud i adskillige år, siger Olaf Koch.

Metro har varehuse i de fem byer København, Glostrup, Kolding, Aarhus og Aalborg. Koncernen beskæftiger omkring 700 medarbejdere i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter