Parmalat køber igen op i Brasilien

Italienske Parmalat, der er ejet af den franske mejerigigant Lactalis, har for anden gang på to uger foretaget et større opkøb af en brasiliansk mejeriforretning.

Den italienske mejerivirksomhed Parmalat opkøbte i slutningen af den forgangne måned en række aktiviteter fra det konkursramte brasilianske selskab Lácteos Brasil S.A. gennem sit datterselskab i det sydamerikanske land, Lactalis do Brazil. Prisen lød på 618 mio. kr.

Og nu har det italienske selskab endnu engang haft den store pengepung fremme for at købe op på det brasilianske marked.

Parmalat oplyser i en pressemeddelelse, at man er blevet enig med et af Brasiliens største fødevareselskaber, BRF S.A., om at overtage dennes mejeriafdeling. Afdelingen råder over 11 fabrikker i Brasilien og omsatte i 2013 for ca. 2,6 mia. brasilianske real, hvilket svarer til 6,63 mia. kroner.

Parmalat betaler 1,8 mia. real – eller ca. 4,6 mia. kroner - for at overtage mejeriafdelingen, og dermed har man brugt mere end 5 mia. kroner på at opruste sine mejeriaktiviteter i det store sydamerikanske land indenfor de seneste to uger.

Parmalat gik konkurs i 2003 og blev efterfølgende overtaget af den franske mejerikæmpe Lactalis, som stadig ejer det italienske selskab. Med det seneste opkøb fra Parmalat er Lactalis-koncernen nu den næststørste mejeriaktør i Brasilien, skriver Wall Street Journal i forbindelse med nyheden.

Mejerikoncern køber brasiliansk konkursbo

Her er Arlas største globale konkurrenter

FrieslandCampina taber pusten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter