Irma vil fjerne buræg i andre fødevarer

Snart bliver det slet ikke muligt at købe varer, som indeholder buræg, i Irma.
AF METTE MANDRUP

Irma har ikke haft buræg på hylderne i 25 år, men de har stadig været at finde i for eksempel koldskål, brød og mayonnaise.

Det vil dog være slut i løbet af det næste års tid, fortæller Irmas adm. direktør Jesper Uggerhøj til Politiken.

”Man bruger æg til rigtig mange ting, og vi gik i gang med dette projekt i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse for et år siden, så når vi kan melde ud, at vi ikke længere har buræg i vores egne produkter, er det en proces, der har taget to år. Rejsen er lidt længere i forhold til for eksempel mærkevarer fra andre producenter, men jeg lover, at vi vil kæmpe hårdt for, at også disse produkter bliver solgt uden buræg, eller at de bliver deklareret med buræg,” siger Jesper Uggerhøj.

Ambitionen er, at Irma slet ikke vil have buræg i nogle af de produkter, kæden sælger, men det kan tage længere tid for større industrivirksomheder at omstille produktionen, og derfor vil Jesper Uggerhøj ikke sætte nogen deadline på, hvornår der slet ikke er flere produkter med buræg at finde i butikkerne.

Dansk Supermarked, der står bag Bilka, Føtex og Netto, har ingen umiddelbare planer om at droppe buræg eller produkter, der indeholder buræg, for her er holdningen, at forbrugerne selv skal have lov til at vælge. Det fortæller pressechef Mads Hvitved Grand til Politiken.

Irma vil fordoble økologien

Irma tror på bedre tider

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter