"Roskilde tager alt det, vi kan lave"

I fem år har det fynske familiebryggeri Ørbæk leveret økologisk spiritus til Roskilde Festival, og samarbejdet har stor værdi, fortæller ejer Niels Rømer.
Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Når der bliver langet en drink over disken på én af Roskilde Festivals 31 barer i løbet af de kommende dage, har familiebryggeriet Ørbæk med stor sandsynlighed en finger med i spillet.

Bryggeriet, der er ejet og drevet af Niels Rømer og hans søn Nicolai Rømer, er nemlig storleverandør af spiritus til landets største festival, og hvert år bliver det til ca. 5000 liter.

”For fem år siden blev vi kontaktet af Roskilde Festival, der spurgte, om vi ville levere økologisk vodka, gin, rom og kaffelikør. Det ville vi gerne, så vi tog udfordringen op,” siger direktør Niels  Rømer til FødevareWatch.

Han forklarer videre, at de 5000 liter er en meget stor del af bryggeriet samlede mængde spiritus.

”Roskilde Festival tager stort set alt det, vi kan lave,” siger direktøren, som sammen med sine søn overtog det fynske bryggeri i 1996.

Fra Roskilde til hylderne

Ifølge Niels Rømer er samarbejdet med Roskilde Festival ”fremragende branding” for Ørbæk Bryggeri.

Men samarbejdet bruges også til at udvikle nye produkter, som senere finder vej til butikshylderne landet over, fortæller han.

”Vores kaffelikør er lavet i samarbejde med deres bartender. Han besøgte os her på bryggeriet, og så prøvede en masse af med rørsukker, rom, kaffe og vanilje. Til sidst fandt vi så den rigtige smag, og den er efterfølgende kommet i salg,” siger Niels Rømer.

Bryggeriet er hvert år i dialog med Roskildes Festivals chefbartender, og sammen forbedrer og udvikler de nye produkter.

Rekordoverskud i 2013

Selvom Ørbæk gennem sit samarbejde med Roskilde også er blevet kendt for sin spiritus, består bryggeriets produktion primært af øl, juice og sodavand, som sælges i supermarkeder landet over.

De seneste år har bryggeriet haft flotte økonomiske resultater, og i 2013 blev det til et rekordoverskud på 6,6 mio. kr.

Og ifølge Niels Rømer skabes overskuddet på butikshylderne og ikke på festivalpladsen.

”Der er ikke det store økonomi i samarbejdet med Roskilde Festival for os. Men vi får stor værdi via brandingen, og det betyder meget,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter