Bloggeres firma-samarbejder er en juridisk gråzone

Forbrugerombudsmanden og flere politiske ordførere har fokus på madbloggeres samarbejde med industrien, skriver Foodculture.dk. Men hvad med magasiner og ugeblade?
Foto: Mads Winther
Foto: Mads Winther

Flere hundrede danske madbloggere er i stigende grad med til at sætte dagsordenen i fødevarebranchen. Flere tager sig betalt for det af industrien, og det samarbejde er en juridisk gråzone.

Det skriver Foodculture.dk, der har gennemført en større analyse af bloggerne og bragt en række temaartikler om emnet. Delresultater fra analysen blev i sidste uge bragt på fødevarekonferencen ”Fødevare Agenda 2014”, arrangeret af Dansk Kommunikations Forening.

Tallene viser bl.a., at 123 madbloggere har deltaget i undersøgelsen:

*I undersøgelsen svarer cirka 26 procent, at de har faste sponsoraftaler med virksomheder.

*Cirka 43 procent svarer, at de indimellem eller ofte modtager produktprøver fra virksomheder. Mens godt 20 procent svarer, at de indimellem eller ofte modtager gaver fra virksomheder til konkurrencer på deres blogs.

*Knap 14 procent svarer, at de ikke angiver på deres blog, at de modtager rabatordninger fra virksomheder.

”Samarbejdet mellem virksomheder og bloggere er blevet et fokusområde for Forbrugerombudsmanden, der i øjeblikket oplever flere henvendelser fra journalister og andre, der klager over, at det er uklart, om der er en aftale imellem bloggeren og en virksomhed,” skriver Foodculture.dk, der har talt med fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden, Danielle Berggreen:

”Vi skal jo bruge dokumentation for, at der foreligger en fast aftale mellem blogger og virksomhed, ellers har vi ikke en sag. I øjeblikket kan vi kun få viden om sådanne faste aftaler mellem virksomheder og bloggere via en tredjepart. Det er årsagen til, at vi ikke har flere sager på det her område. Det skyldes bestemt ikke manglende fokus fra vores side,” siger fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden, Danielle Berggreen.

Både Socialdemokraterne og Venstre på Christiansborg vil nu se nærmere på sagen.

Ifølge Marie Sainabou Jeng, der selv er madblogger og medstifteraf netværket  Mad+Medier er det ikke kun et problem blandt madbloggere.

” Det er et brancheproblem. Det er min erfaring, at madbloggeres adfærd ikke adskiller sig fra andre medier som for eksempel livsstilsmagasiner og ugeblade, der heller ikke er åbne nok om deres samarbejde med fødevarevirksomheder,” siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter