Den fremadstormende danske musikfestival NorthSide i Aarhus satser nu markant på økologi på den kommende festival – både i samarbejde med madboder og Tuborg.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
”Alle madbodernes retter vil som minimum være 30 procent økologiske, og festivalen forventer at ramme en økologiandel på 70 procent i alt. North Side har desuden samarbejdet med Tuborg om lanceringen af bryggeriets første økologiske fadøl,” hedder det i pressemeddelelsen.
70 procent økologi på madsiden er ifølge Anne Jensen, der er ansvarlig for grønne initiativer på NorthSide, ”langt over, hvad vi troede var muligt”. Om økologiandele på Northside skriver festivalledelsen:
*12 madboder med minimum 90% økologi
*16 madboder med minimum 60% økologi
*Tre madboder med minimum 30% økologi