FødevareWatch

”Øko-spisemærket bliver kendt”

Fødevarestyrelsen tager det helt fra oven, at danskerne ikke kender til de økologiske spisemærker, der skal guide dem i forhold til niveauet af økologi på offentlige spisesteder.

Foto: David Bering

”Det er ikke særlig overraskende, at folk ikke kender spisemærket, for det er et nyt mærke.  Men vi arbejder på sagen,” siger kontorchef i Ernæringskontoret hos Fødevarestyrelsen, Else Molander, til FødevareWatch.

Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet har netop udarbejdet rapporten ”Økologi i offentlige køkkener” på foranledning af Fødevarestyrelsen som et bidrag til at klarlægge, hvordan regeringen kan opnå sit mål om mindst 60 pct. økologi i alle offentlige køkkener i 2020.

Rapporten viser, at danskerne generelt er positive overfor økologi, men at de har ringe kendskab til henholdsvis guld, sølv og bronchespisemærkerne, som skal vise dem, i hvor høj grad det pågældende køkken er økologisk.

”Mærket blev lavet i 2009, men på det tidspunkt var der ikke en så klar økologistrategi, som der er nu. Så promoveringen af det er først rigtig startet i 2012, og bare på den tid er vi nået fra under 100 spisesteder, der brugte det, til over 700,” siger kontorchefen.

Ifølge hovedforfatter bag rapporten, Trine Mørk, er der en del ekstra arbejde for virksomhederne i at ansøge om det økologiske spisemærke.

Kan I gøre den proces lettere for virksomhederne?

”Det gør vi hele tiden, vi bliver hele tiden klogere.  Det er ikke ret længe siden, man lavede nogle forenklinger. Vi synes, der er sket meget. Bare på de sidste to år. Det har også noget at gøre med, at dem der skal bruge det, skal vænne sig til at lære at bruge det,” siger Else Molander.

På Foodexpo i weekenden uddelte fødevareminister Dan Jørgensen (S) 83 spisemærker til forskellige virksomheder.

Danskerne kender ikke øko-spisemærkerne

Nicheøkologer oplever vækst i salget

Økologer raser: Plan mod giftregn utilstrækkelig

Mere fra FødevareWatch

Venturefond bag ny investeringsrunde i dansk vinplatform

For anden gang på et år investerer venturefonden sammen med private investorer et tocifret millionbeløb i vinplatformen Kobaj. ”Social buying bliver fremtidens måde at handle vin på,” siger Jimmy Fussing Nielsen, partner i Heartcore Capital.

Pandemien hæmmer Carlsbergs kinesiske fremgang

Mens vi herhjemme har vænnet os til et åbent samfund, er Kina stadig hårdt præget af nedlukninger, hvilket bremser væksten for Carlsbergs kinesiske strategi om at åbne i flere store byer. Det kinesiske nytår og bryggeriets Big City-strategi præsterer dog stadig efter planen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier