Sukkerprisen vil fortsætte himmelflugt

Udsigt til dårlig sukkerhøst i verdens to største sukkermarkeder, Indien og Brasilien, vil presse prisen på sukker endnu højere op, lyder vurderingen fra analytikere.
Foto: colourbox
Foto: colourbox

Prisen på sukker vil i de kommende uger og måneder fortsætte turen mod rekorderne, lyder vurderingen fra analytikerne i blandt andet organisation bag den store indiske sukkerindustri, Indian Sugar Mills Association. Det skriver Bloomberg.

Torsdag steg prisen på sukker på råvarebørsen i New York til det højeste niveau i fire måneder. Mandag er prisen faldet en lille smule tilbage til 17,7 cent/pund, men målt over den seneste hele måned, steg prisen på sukker i løbet af februar sammenlagt 14 procent.

Det er især tørke i Brasilien, og udsigten til den laveste sukkerproduktion i Indien i fire år, der presser udbuddet af sukker og dermed prisen op, skriver Bloomberg.

"Det er bestemt ikke nu, man skal stå og mangle landbrugsråvarer. Vejret rundt om i verden er virkelig underligt, og det påvirker tydeligvis forsyningen. Råsukker vil over de næste seks måneder stige med 18-24 cent," lyder det fra Doug King, der Chief Investment Officer i Merchant Commodity Fund, som årligt investerer omkring én mia. kr. i råvarer.

I Brasilien har tørken ramt landets sydøstlige hjørne hårdt, og det er netop i det område, hvor landets sukkerproduktion er størst. Prognoser peger på, at høsten kan blive 7,1 pct. mindre end sidste år.

I Indien regner Indian Sugar Mills Association med, at årsproduktionen, som bliver gjort op ved udgangen af september, vil være 4,8 pct. lavere end i den høst, og dermed regner man med en samlet produktion på 23,8 mio. ton.

Også i palmeolieindustrien og blandt producenterne af soyabønner er der udsigt til stigende efterspørgsel fra produktionen, der på samme måde er præget af det dårlige vejr. I regioner som Indonesien og Malaysia ligger de største producenter af palmeolie, og her er man ramt af tørke, mens lagrene af soyabønner i USA er historisk små.

WHO: Så lidt sukker bør du spise

Mindst gift i dansk frugt og grønt

Konflikten i Ukraine giver danske landmænd store tab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter