Leverandørerne af dagligvarer skal i højere grad end før være med til at styrke Dansk Supermarkeds økonomi.

Koncernledelsen i selskabet – med kæderne Føtex, Bilka og Netto – har gennem en periode kulegravet alle økonomiske processer. Det fører til nye og længere betalingsfrister for leverandører.

"Vores undersøgelse viser, at vi har markant kortere betalingsbetingelser. Både i forhold til hvad leverandører selv har over for deres leverandører og konkurrenter i markedet. Det betyder, at vi effektivt finansierer konkurrenter. Ingen detailkoncerner i verden ønsker at være i den situation. Vi må derfor på niveau – både her i landet og i udlandet. Derfor strammer vi," siger finansdirektør Chris Nicholas, Dansk Supermarked.

Den ændrede strategi over for leverandørerne kommer, samtidig med at koncernen er ved at gennemføre handlen, hvor Salling-fondene køber A.P. Møller - Mærsk ud.

Aftalen giver A.P. Møller - Mærsk 17 mia. kr. for salget af aktierne, der bringer ejerandelen ned til 19 pct. Den aktiepost, som havde en værdi på ca. 5 mia. kr., da handlen blev indgået, kan Salling-fondene overtage i 2019.

Dansk Supermarked afviser kontant, at de nye betingelser over for leverandørerne hænger sammen med finansiering af handlen.

Den sker ifølge direktionen udelukkende gennem en kombination af Sallingfondenes eksisterende formue samt realkreditlån i en del af de ca. 1.400 butikker.

Dansk Supermarked ejer selv størsteparten, og de fleste butiksbygninger er gældfrie.

Ændret frihedsgrad

Ledelsen i Dansk Supermarked erkender dog, at med den nye situation – uden A.P. Møller - Mærsk som hovedaktionær – er der en ændret økonomi i selskabet samt et øget fokus på pengestrømme samt likviditet. Pengekassen var tidligere stor, og det gav andre frihedsgrader.

Finansdirektør Chris Nicolas fastslår også, at der hidtil ikke har været så meget fokus på betalingsfrister som andre vilkår over for leverandører.

"Vi har og vil fortsat have meget tætte relationer med vores leverandører. Samtidig er vores fokus på at optimere hele forretningen – både den danske og udenlandske, så vi fortsat kan skabe værdi for forbrugerne," siger Chris Nicholas.

Briten blev i fjor hentet til direktionen i Dansk Supermarked fra den britiske detailgigant Tesco, hvor koncernchef Per Bank også tidligere har haft chefposter.

Flere leverandører i dagligvarehandlen, som Jyllands-Posten har talt med, mener dog, at Dansk Supermarked lægger et nyt pres med de forlængede betalingsfrister.

Pres på leverandører

I organisationen Dagligvareleverandørerne – med 140 producenter som medlemmer – siger direktør Niels Jensen, at betalingsbetingelser er et individuelt, kommercielt forhold mellem detailkæder og den enkelte leverandør. Derfor vil han ikke specifikt kommentere Dansk Supermarkeds nye stil.

Han mener dog, at dagligvarekæderne må tage hele værdikæden med i strategierne. Betalingsbetingelser er kun en del af den samlede samhandelsaftale og kan derfor – ifølge ham – være vanskelig at forhandle som et enkeltstående element.

"Dansk Supermarked skal nu bruge ny finansiering og lægger et økonomisk pres over på leverandører ved at betale senere end i dag for varerne. For nogle er det meget svært i en tid med pres på finansieringen og likviditeten," siger Niels Jensen.

Han mener derfor, at alle parter i dagligvarehandlen bør arbejde tættere sammen. Dagligvareleverandørerne vil tage del i udviklingen af værktøjer som mere effektivt kan planlægge fremtidens salg, så varelagre kan nedbringes og cash-flow dermed forbedres.

"Der er generelt i markedet mulighed for en reduktion af varelagre i forsyningskæden. Det kan ske gennem et tættere samarbejde om forventningerne til salget, som vil øge tilgængeligheden for forbrugerne og samtidig reducere omkostninger. Det gavner ikke de danske dagligvarepriser, hvis handlen skubber deres øgede omkostninger over på leverandørerne," mener Niels Jensen.

Hvor mange dage senere den enkelte leverandør får pengene for varerne hos Dansk Supermarked, er individuelt fastsat og varierer derfor betydeligt inden for kategorier af produkter og den samlede handelsaftale.