Kina igangsætter antidumping-efterforskning af svinekød fra EU

Undersøgelsen vil kunne ramme blandt andet dansk eksport af svinekød til Kina.
Kina er det største eksportmarked for svinekød i EU. Her på et marked i Beijing 2. februar 2024. Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Kina er det største eksportmarked for svinekød i EU. Her på et marked i Beijing 2. februar 2024. Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Den kinesiske regering har igangsat en antidumping-efterforskning af svinekød importeret fra EU.

Det skriver Bloomberg News.

Dermed synes handelsspændinger mellem de to stormagter at tage til. I sidste uge var det EU, der indførte en straftold på kinesiske elbiler.

Efterforskningen af det europæiske svinekød blev igangsat mandag, oplyser det kinesiske handelsministerium i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Kina er det største eksportmarked for svinekød i EU, om end eksportmængderne er faldet væsentligt i de seneste år som følge af en kinesisk egenproduktion og lave priser.

I 2023 eksporterede EU svinekød for samlet 1,83 mia. dollar, svarende til 12,8 mia. kr., med Spanien, Holland og Danmark som primære eksportører.

Tidligere i år igangsatte Kina også en antidumping-efterforskning af europæisk brandy.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også