Flere i "Stop spild lokalt" modtager trusler efter indførelse af gebyr

Organisationen Stop spild lokalt, der uddeler overskudsmad til økonomisk pressede borgere, har indført et gebyr, som skal få forretningen til at løbe rundt. 
Indtil nu har det været gratis for borgere at hente overskudsmad ved Stop Spild Lokalts såkaldte madoaser. Men et nyligt indført gebyr er blevet mødt med trusler, skriver foreningen. | Foto: Louise Herrche Serup
Indtil nu har det været gratis for borgere at hente overskudsmad ved Stop Spild Lokalts såkaldte madoaser. Men et nyligt indført gebyr er blevet mødt med trusler, skriver foreningen. | Foto: Louise Herrche Serup

Madspildsorganisationen ”Stop spild lokalt” har i syv år leveret gratis overskudsmad til økonomisk pressede borgere. 

Men efter ønske fra frivillige i foreningen er der pr. 10. juni 2024 blevet indført et gebyr på 35 kr., når borgere henter maden, som skal dække ind for blandt andet køb af plastikposer og handsker til de frivillige. 

Det er dog blevet taget så dårligt imod, at både frivillige i foreningen og stifter Rasmus Erichsen, har modtaget trusler og er blevet chikaneret.

Det fortæller Rasmus Erichsen til DR:

”Jeg har det forfærdeligt med det her. Vi vil jo bare gerne gøre en forskel. Vi vil gerne redde noget mad og give det til nogle mennesker, som har behov for det,” siger Rasmus Erichsen, der fortæller, at han blandt andet har modtaget en dødstrussel i sin postkasse.

Stifteren fortæller videre, at chikanen har stået på i fire år, men er tiltaget siden det indførte gebyr. Siden er flere frivillige stoppet i foreningen, siger han.

På sociale medier har foreningen delt billeder af flere af truslerne. Her forklarer foreningen også, at gebyret skal gå til at kunne åbne flere opsamlingssteder og skabe et servicekontor. 

Stop spild lokalt skriver ligeledes, at den arbejder på en løsning, hvor borgere, som ikke kan betale 35 kr., vil blive fritaget for betaling, hvis kommunen vurderer dem trængende.

Både Dagrofa, Coop og Salling Group samarbejder med organisationen for at mindske madspild i koncernernes butikker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter