I maj var forbrugerpriserne steget 2,2 procent på et år. Måneden før lød den tilsvarende stigning på 0,8 procent.

Det viser opgørelse fra Danmarks Statistik.

Den højere inflation i maj skyldes primært stigende priser på el, fremgår det.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er inflationen nu vokset til det højeste niveau i ni måneder.

Men der er ingen grund til panik, lyder det dog.

”Det skyldes nemlig, at priserne oplevede et noget nær historisk dyk i maj sidste år med fald i energipriserne.”

”Og da inflationen oftest måles som en årlig prisændring, så får sidste års prisdyk altså inflationen til at skyde op nu her,” lyder det i en skriftlig kommentar.

En så stor stigning fra den ene måned til den anden er ikke set siden februar 1973.

”Det hører til de absolutte sjældenheder, at inflationen tager et så kraftigt hop fra den ene måned til den anden. Konkret er der tale om den største registrerede stigning i inflationen siden februar 1973, altså i lige over 51 år, skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar til Marketwire.

Den store stigning i inflationen skyldes, at elpriserne i maj 2023 faldt kraftigt som følge af en lempelse af elafgiften. Det nedbragte i sin tid inflationen med cirka 1 pct., og samme 1 pct. lægges nu til, forklarer Tore Stramer.

”Status er dermed også uforandret, at inflationspresset er under kontrol,” fastslår cheføkonomen.

Inflationen ventes at tiltage fortsat i 2024. Ved årets udgang vurderer Dansk Erhverv, at inflationen vil være nået et niveau på omkring 3 pct.

”Det afspejler, at lønstigningerne er tiltaget, og at virksomhederne generelt har svært ved at absorbere de højere lønomkostninger i indtjeningen. Dertil vil en række materialeomkostninger samt elpriserne ikke længere trække inflationen ned i samme omfang som tidligere,” siger Tore Stramer.

Selv om inflationen i Danmark på nuværende tidspunkt er under kontrol, er risikoen for en løn-pris-spiral tiltaget, da lønvæksten er tilaget til et niveau over 5 pct.