Jordanes dropper børsnotering

For en måned siden ville mærkevareejeren Jordanes udstede nye aktier og hente flere millioner. Nu er børsnoteringen af selskabet lagt på is.
Jordanes, der nu har droppet planerne om en børsnotering, har tidligere ejet kageproducenten Bisca. | Foto: Dnb/Ritzau Scanpix
Jordanes, der nu har droppet planerne om en børsnotering, har tidligere ejet kageproducenten Bisca. | Foto: Dnb/Ritzau Scanpix
AF SYNNE PIYAWAN KRINGSJAA

Fredag eftermiddag meddelte mærkevareejeren Jordanes, at selskabet dropper den planlagte børsnotering samt udstedelsen af 1,5 milliarder norske kroner – knap en måned efter at børsintroduktionsplanerne blev offentliggjort. 

I forbindelse med børsnoteringen ville Jordanes udstede nye aktier og indsamle ca. 1500 millioner norske kr., som skulle bruges til at styrke kapitalstrukturen og give øget fleksibilitet samt accelerere strategiske vækstinitiativer.

”En børsnotering vil positionere vores virksomhed til yderligere vækst, som vi håber vil skabe værdi for vores medarbejdere, aktionærer og kunder,” lød det dengang fra adm. direktør og medstifter Jan Bodd i en pressemeddelelse. 

Ikke som forventet

Nu fremgår det i en fondsbørsmeddelelse, at markedsforholdene ikke var som forventet.

”Selvom det er beklageligt, at markedsforholdene ikke var som forventet, har vores møder med investorer under denne børsnoteringsproces yderligere styrket vores tro på vores langsigtede strategi,” siger Jan Bodd i fondsbørsmeddelelsen. 

På nuværende tidspunkt er en børsnotering en accelerator og ikke en absolut nødvendighed for deres forretningsstrategi, siger den administrerende direktør.

”Vores team er stadig forpligtet til at bygge et førende skandinavisk brandhouse til gavn for alle interessenter. Vi vil fortsat overvåge kapitalmarkederne fremadrettet og foretage de nødvendige vurderinger med hensyn til en børsnotering i fremtiden,” tilføjer Jann Bodd. 

(Artiklen er leveret af FødevareWatchs norske søstermedie, MatvareWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter