Danæg sætter gang i nyt byggeprojekt

Den nye bygning skal agere administration for både Danæg A/S og moderkoncernen Danæg Holding, mens de eksisterende bygninger omdannes til lager- og produktionsfaciliteter. 
Æggekoncernen har brug for mere plads. | Foto: Annika Byrde
Æggekoncernen har brug for mere plads. | Foto: Annika Byrde

DLG-datterselskabet Danæg har sat gravearbejdet i gang på en ny administrationsbygning i Christiansfeld, hvor æggekoncernen også i dag har hovedkontor. 

Danæg har holdt til i byen siden 1982, men føler nu behov for at udvide. 

”Vi har oplevet betydelig vækst de seneste år, og derfor er vi vokset ud af vores nuværende lokaler. Vores selskab og vores værdier er og har været dybt forankret i Christiansfeld i mere end 40 år. Derfor er det også helt naturligt, at vi har valgt at placere vores nye domicil tæt på vores eksisterende lokaler. Det nye og inspirerende byggeri skal give os de ideelle rammer for innovation, udvikling og vækst i fremtiden,” udtaler Jann Dollerup Vig Jensen, adm. direktør i Danæg.

Den nye bygning skal agere administration for både Danæg A/S og moderkoncernen Danæg Holding, mens de eksisterende bygninger omdannes til lager- og produktionsfaciliteter. 

”Både nybyggeriet og de logistiske justeringer er helt i tråd med Danægs strategi, hvor vi skal sikre, at vi fortsat kan levere fødevarekvalitet og -sikkerhed efter højeste de standarder til vores kunder og samarbejdspartnere,” udtaler Jann Dollerup Vig Jensen.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie, AgriWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter