Danmarks største konfektureproducent, Toms Gruppen, får nyt ansigt i bestyrelsen, hvor Jesper Terndrup Madsen, direktør for forsyningskæder i Scandinavian Tobacco Group, netop er tiltrådt.
Det fremgår af en cvr-opdatering.
Jesper Terndrup Madsen kommer foruden Scandinavian Tobacco Group med erfaring fra Nilsfisk, hvor han gennem knapt otte år har haft forskellige titler, herunder driftsdirektør og direktør for globale forsyningskæder.
Han bliver en del af en i alt syv mand stor bestyrelse, hvor Henrik Brands sidder som formand. Blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer er også Arlas vicedirektør Peter Giørtz-Carlsen.