Novonesis-direktør: Sammenlægningen går godt

Novonesis er godt på vej til at høste synergier for omkostningerne. Det siger adm. direktør for fusionen, der forventer et solidt 2024.
Ester Baiget fortæller torsdag, at sammenlægningen mellem Novozymes og Chr. Hansen forløber godt. Desuden forventes der et godt 2024. | Foto: Novozymes
Ester Baiget fortæller torsdag, at sammenlægningen mellem Novozymes og Chr. Hansen forløber godt. Desuden forventes der et godt 2024. | Foto: Novozymes
af marketwire & Linus Calov Jacobsen

Sammenlægningen af Novozymes og Chr. Hansen forløber godt - og integrationen og synergier skrider rigtig godt frem.

Det oplyser den nye koncern, Novonesis, torsdag i de første fælles tal.

Over tre år er målet for omkostningssynergierne 80-90 mio. euro - og under de nuværende forhold - også kaldet run-rate - vil synergierne nå 50 pct. allerede i år, hvilket af Bank of America bliver betegnet som ”imponerende”

Og koncernchef Ester Baiget mener også, at Novonesis er kommet godt fra land.

”Vi er meget tilfredse med forløbet af integrationen. Vores run-rate viser momentum: At vi er stærkere sammen,” siger hun i forbindelse med en telekonference torsdag.

Her peger hun på, at det blandt andet er en fordel, når der skal købes ind, at koncernen har den volumen, den har.

Omkostningssynergierne forventes at bidrage med tæt på et halvt procentpoint til den justerede EBITDA-margin for 2024, der ventes at lande på 35 pct. mod 33,8 pct. for de to selskaber under et i 2023.

Forventer solidt år

Derfor forventes Novonesis at gå et solidt 2024 i møde.

Det siger koncernchef Ester Baiget også torsdag formiddag, efter at den sammenlagte koncern, der består af Novozymes og Chr. Hansen, er kommet med forventninger til det indeværende år.

”Det er en ny æra for biosolutions. Ser vi på de proformatal, som vi har fremlagt, var 2023 også et solidt år for Novonesis,” siger hun og fortsætter:

”Og i år ser vi organisk vækst i alle salgsområder og en stærk EBITDA-margin.”

Novonesis venter i år en organisk salgsvækst på 5-7 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter