Norsk søstermedie til FødevareWatch går i luften

Tirsdag lanceres MatvareWatch.no med fokus på den norske fødevaresektor. Dermed åbner Watch Medier sit syvende norske erhvervsmedie.
Holdet bag norske MatvareWatch består af journalisterne Synne Piyawan Kringsjaa, Anders Hustveit Gerhardsen, Synnøve Prytz Berset og Christine Gulbrandsen.
Holdet bag norske MatvareWatch består af journalisterne Synne Piyawan Kringsjaa, Anders Hustveit Gerhardsen, Synnøve Prytz Berset og Christine Gulbrandsen.

Den norske fødevarebranche kommer i fokus med lanceringen af et helt nyt erhvervsmedie, MatvareWatch. 

Mediet hører under Watch Medier og er dermed søstermedie til FødevareWatch herhjemme, som har været på banen siden 2014. Og med de stærke bånd mellem en række fødevare- og detailaktører i Norge og Danmark, kommer der til at blive et tæt samarbejde mellem de to redaktioner. 

MatvareWatch bliver Watch Mediers syvende erhvervsmedie fra redaktionen i Oslo. 

”Den norske fødevareklynge udgør en stor og vigtig del af norsk erhvervsliv, hvor også fiskeindustrien er toneangivende. Vi ser frem til at levere relevant virksomhedsjournalistik og sætte dagsorden hos beslutningstagerne også i den del af erhvervslivet,” siger Kristin Stoltenberg, landechef og chefredaktør for Watch Medier i Norge. 

Redaktør for MatvareWatch bliver Christine Gulbrandsen, der kommer indholdsbureauet aStory og har journalist- og ledererfaring fra Fædrelandsvennen, Aftenposten og NRK. 

”Christine Gulbrandsen er en moderne medieleder, som ved, hvad der skal til for at ramme konkrete målgrupper med et skarpt produkt. Hun har en solid redaktionel baggrund og får ansvar for en slagkraftig og dygtig redaktion, der glæder sig til at komme i gang,” siger Kristin Stoltenberg. 

Ud over Christine Gulbrandsen tæller MatvareWatch-redaktionen journalisterne Synne Piyawan Kringsjaa, Anders Hustveit Gerhardsen og Synnøve Prytz Berset. 

Lanceringen af MatvareWatch, der vil gå tæt på virksomheder og nøglepersoner i den norske fødevareindustri, er seneste tiltag af mange på det norske marked.

”Lanceringen af MatvareWatch bliver vores syvende på fire år. Dermed fortsætter vi med at eksekvere på vores ambitiøse vækststrategi. Norsk erhvervsliv har taget godt imod vores seks første nichemedier, og vi glæder os til at tage fat på endnu en vigtig branche,” siger Rasmus Emborg, redaktionel direktør hos Watch Medier. 

Watch Medier er ejet af JP/Politikens Hus og udgiver i Norge i forvejen FinansWatch, AdvokatWatch, EiendomsWatch, EnergiWatch, MedWatch og HandelsWatch. 

Tilmeld dig allerede nu det kommende nyhedsbrev fra vores nye norske søstermedie her: https://matvarewatch.no/landing

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter