(Rettelse: Af en tidligere version fremgik det, at Naturli var ejet af Orkla Danmark. Naturli er imidlertid ejet af det Orkla-ejede Dragsbæk, og Orkla er licenstager til brandet. FødevareWatch beklager fejlen.)

Hvis den plantebaserede kategori for alvor skal få tag i forbrugerne, kræver det større og bedre samarbejde mellem små startups, større etablerede producenter og detailkæderne. 

Det er budskabet fra adm. direktør Carsten Hänel fra Orkla Danmark, der har som erklæret ambition at blive den største aktør på området i Danmark. 

”Vi bliver nødt til at indgå et tættere samarbejde med handlen, for i sidste ende er jo handlen, hvor man køber det plantebaserede, der ikke tildeler det nok plads,” siger Carsten Hänel.

Opfordringen til mere samarbejde fra Orkla-direktøren kommer oven på et 2022 og 2023, hvor markedet for plantebaserede fødevarer er dykket. Blandt andet viste tal fra Danmarks Statistik for nyligt, at vækstkurven over detailsalget af plantedrikke de seneste år er knækket. 

Plantebranchen: Detailhandlen halter efter på plantemaden

Den udvikling skal vendes, og det er her, et bedre og større samarbejde på tværs af de innovative selskaber, etablerede fødevareproducenter og dagligvarebranchen spiller en central rolle, spørger man Carsten Hänel. 

Svært at finde ude i butikkerne

Orkla-direktøren fremhæver blandt andet de fordele, der ville være i at få skaleret kategorien ude i butikkerne, således forbrugerne nemmere kan finde produkterne og gennemskue kategorien.

”Jeg mener, at vi som leverandør skal blive bedre til sammen med vores kunder at finde den rette balance mellem at eksperimentere og så skalere i butik, så vi kan få sortimenterne til at præstere bedst muligt på butiksniveau,” siger Carsten Hänel

Så du tænker, at for mange forskellige eksperimenterende produkter gør det sværere for forbrugerne at navigere i?

”Præcis. Både når vi taler frost og kølede produkter, er der begrænset plads i fryserne i dag, så de plantebaserede produkter bliver måske tildelt to fag. Og hvis du så har ti forskellige leverandører, får de alle kun én facing.”

”Men hvis du i stedet har én eller to leverandører, vil du komme langt mere til syne, og det vil måske også give et mere gennemtænkt sortiment,” fortsætter Carsten Hänel. 

Han kalder det ”en prioritering, man bør lave,” hvis man ønsker at få væksten i den plantebaserede kategori sparket i gang. 

Men er mere hylde- og fryserplads i supermarkederne alene nok til at overbevise forbrugerne om at købe plantebaseret i stedet for hakket oksekød til deres pasta kødsovs?

”Nej, men det er jo ikke et enten eller, det er et både og. Det handler om at finde den rigtige balance, og jeg er mest optaget af, at forbrugerne skal have mulighed for at kunne finde det i butikken.”

Men er der ikke allerede en villighed til det blandt kæderne, der jo tit og ofte taler bæredygtighed, plantebaseret osv.?

”Jo, hos nogen, og så skal det jo så også eksekveres derude.”

Oplever du, at det af og til bare er tomme ord?

”Det tror jeg ikke, det er, men nogle gange er der bare langt fra at kommunikere en hensigtserklæring eller ny strategi til eksekvering ude i butikken.”

Accelerere et udskilningsløb

For Carsten Hänel handler opfordringen om mere samarbejde også om at få skubbet et nødvendigt udskilningsløb i gang.

Han anerkender, at der er mange spændende leverandører derude, men påpeger samtidig, at mange har svært ved at få skaleret og nå ud til forbrugerne. 

”Det er vanskeligt i det her marked, og over tid vil der også komme et udskilningsløb. Men kan vi fremme det ved at arbejde bedre sammen i værdikæden?” spørger Casten Hänel retorisk.

De små producenter er også med til at udvikle markedet. Risikerer man ikke også – hvis man får speedet udskilningsløbet op - at sætte en kæp i hjulet for innovationen?

”Jeg tror altid, der er plads til nye, gode ideer. Det handler mere om at samarbejde om at få skabt mere momentum på markedet igen.”

Carsten Hänel bruger bryggeribranchen, som han også selv har en fortid i, som eksempel. 

Blandt mikrobryggerierne har man over de seneste år set en udskilning, men også flere samarbejder på tværs, således man organiserer sig i stærkere enheder eller strategiske partnerskaber. Eksempelvis har fynske Refsvindinge netop indgået samarbejde om tapning af bryggeriets produkter med Thisted Bryghus, og Carlsberg har for nyligt købt sig ind i Mikkeller.

”Så selv om det var mikrobryggerierne, der satte noget i gang, er det alligevel de store bryggerier, der har formået at skalere det – og det er i den bane, jeg tænker: Mikrobryggerierne havde, ligesom de plantebaserede producenter, svært ved at komme ind i supermarkederne, og når de så endelig lykkedes med det, blev de presset og fik aldrig rigtig plads,” siger Carsten Hänel.

Men de små producenter er jo også et modstykke til de store. De udgør en udbryderbranche, der gerne vil skubbe lidt til og være noget nyt og andet end de etablerede. Omvendt kan de heller ikke leve uden de store producenter, fordi de aldrig bliver et rentabelt og godt marked, før nogle af de store spillere hjælper med at skalere det op. Er det ikke…

”Selvmodsigende? Jo, og det er også derfor, jeg gerne vil åbne op for samarbejder begge veje; ud mod det innovative marked og ud mod handlen. Vi skal væk fra at arbejde i hver vores silo, så vi kan få accelereret udviklingen.”