Ozempic-patienter sparer 9 procent på madindkøb

Hvis patienterne stopper med at anvende diabetesmedicinen Ozempic fra Novo Nordisk, ryger de dog tilbage til det gamle indkøbsniveau, viser analyse.
Det er nogle særlige typer af fødevarer, som påvirkes, herunder snacks, kager og is, mens salget af yoghurt, fisk og grøntsagssnacks steg. | Foto: Mads Winther
Det er nogle særlige typer af fødevarer, som påvirkes, herunder snacks, kager og is, mens salget af yoghurt, fisk og grøntsagssnacks steg. | Foto: Mads Winther
AF MARKETWIRE

Patienter, der anvender Novo Nordisks Ozempic til behandling af type 2 diabetes, sparer op mod 9 pct. på madbudgettet, når de indtager lægemidlet.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en analyse foretaget af investeringsbanken Morgan Stanley.

Justeret for husholdningernes størrelse og indtægter var indkøbet af madvarer 6-9 pct. lavere i de husstande, hvor medicin med det aktive stof semaglutid anvendes.

Det er nogle særlige typer af fødevarer, som påvirkes, herunder snacks, kager og is, mens salget af yoghurt, fisk og grøntsagssnacks steg.

Det har tidligere været fremme, at udrulningen af de succesfulde fedmemidler fra Novo Nordisk og Eli Lilly ville mindske salget af fødevarer.

Walmart har blandt andet signaleret, at kunder under fedmebehandling køber mindre mad.

Undersøgelsen fra Morgan Stanley viser imidlertid også, at de husholdninger, der stopper med at indtage Ozempic, igen øger deres indkøb til det tidligere niveau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også