Landbrugsorganisations ageren minder Heunicke om tobaksindustrien

Kommentarer fra Landbrug & Fødevarer bekymrer minister, der kalder dem farlige for debatten.
”Det bekymrer mig, hvis man i landbrugets top ønsker at skabe tvivl om den videnskabelige konsensus," udtaler Magnus Heunicke, miljøminister (S). | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
”Det bekymrer mig, hvis man i landbrugets top ønsker at skabe tvivl om den videnskabelige konsensus," udtaler Magnus Heunicke, miljøminister (S). | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.
AF RITZAU

Miljøminister Magnus Heunicke (S) mener, at det er farligt for debatten, at viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed til Altinget har kaldt havmiljøprofessor Stiig Markager sindsforvirret og sagt, at kvælstof fra landbruget ikke er skyld i det høje niveau af iltsvind i havene.

Udtalelserne leder tankerne hen på tobaksindustrien, mener Heunicke. Thor Gunnar Kofoed har givet en undskyldning til Stiig Markager, men det ændrer ikke ministerens holdning:

”Det bekymrer mig, hvis man i landbrugets top ønsker at skabe tvivl om den videnskabelige konsensus. Det giver mindelser om, da tobaksindustrien bekæmpede forskningen i tobaks sundhedsskadelige effekter,” udtaler Magnus Heunicke i en skriftlig kommentar.

Konkret drejer sagen sig om et interview, som Altinget fredag bragte med Thor Gunnar Kofoed omhandlende landmandsprotester i Belgien og Frankrig og landbrugets generelle rolle i klima- og miljøproblemerne, hvor han altså langede ud efter Stiig Markager.

Her bliver han desuden spurgt direkte til kvælstof fra landbrugets påvirkning på iltsvindet i de danske have. Ifølge Gunnar Kofoed er det ikke kvælstoffet, der er skyld i det meget høje niveau.

”For det første er temperaturen to grader højere, og for det andet har der ikke været så meget iltindstrømning til de indre danske farvande som nu. Det er det, der er årsagen til iltsvind. Det har intet med kvælstof at gøre,” sagde han til Altinget.

Stiig Markager har været en central professor i debatten om iltsvind og har flere gange peget på landbruget som synder. Noget, der har ført til konflikter med landbruget.

Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor ender i havet på grund af regn. Stofferne giver næring til alger, som på et tidspunkt dør og falder til bunds. Det går ud over dyr, fisk og planter.

Heunicke udtaler i kommentaren, at han har respekt for og tillid til den forskning og viden, professorer lægger frem på området:

”Jeg synes, at det er helt naturligt at være uenige om løsningerne, men det er farligt for debatten, hvis vi begynder at stille spørgsmålstegn ved uafhængig forskning,” lyder det fra Heunicke i kommentaren.

Hos Landbrug & Fødevarer gentager direktør for public affairs og kommunikation Claus Horsted, at Thor Gunnar Kofoed har givet en ”uforbeholden undskyldning”:

”Og det er helt på sin plads. Debatten om kvælstof og vandmiljø er vigtig, og alt det skal vi have en ordentlig og saglig debat om, så vi lander de bedste løsninger,” udtaler han i en kommentar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter