Når kalenderbladet vendes, og januar bliver til februar, markerer det begyndelsen på en ny æra af britiske brexitregler. Her frygter en lang række europæiske fødevarevirksomheder, at regelændringerne kommer til at sende store rystelser gennem forsyningskæderne. 

Blandt andet advarer organisationen British Meat Processors Association mod den syv sider lange dokumentationsform, der med de nye regler skal udfyldes af en dyrlæge, før fødevarer kan komme ind i landet, og den forsinkelse den vil medføre. Senest har en række fødevareorganisationer over for The Guardian slået alarm om markant forkortet holdbarhed af friske fødevarer fra Europa.

Men mens man i lande som Tyskland og Polen ryster i bukserne over udsigten til langtrukkent bureaukrati, er danske producenter mere rolige. I Danish Crown, der i 2022/23 og 2021/22 eksporterede for henholdsvis 5,7 mia. kr. og 5 mia. kr. til Storbritannien, regner man ligefrem med at kunne drage konkurrencefordele: 

”Det er ikke noget, der holder os søvnløse. Der kan selvfølgelig opstå forsinkelser, men vi har den store fordel, at vi har relativ nem adgang til det britiske marked, fordi vi kan sende vores køletrailere med færge direkte fra Esbjerg til Immingham i England,” siger Lars Albertsen, der er direktør for Danish Crowns britiske forretning. 

”Netop kapaciteten over Nordsøen var noget af det, vi havde fokus på op til Brexit, og det har vi faktisk allerede profiteret af, fordi flere kunder prioriterer forsyningssikkerhed, så jeg er slet ikke nervøs for udsigten til mere kontrol og bureaukrati,” fortsætter han.

På forkant med forandringerne

De nye certifikatkrav og eksportkontrollen for produkter, der eksporteres til Storbritannien, er ad flere omgange blevet udskudt, men træder altså i kraft i dag, den 31. januar. 

Med reglerne stilles der større og mere omfattende krav til certificering af alle EU-produkter af animalsk og vegetabilsk oprindelse - noget, der af de britiske myndigheder over for Financial Times er blevet begrundet med et behov for at ”holde Storbritannien sikkert og samtidig beskytte vores fødevareforsyningskæder og landrugssektor mod sygdomsudbrud, der kan forvolde betydelig, økonomisk skade.”

I kontrast til meldingen fra mange udenlandske myndigheder, lyder det dog fra Jens Munk Ebbesen, veterinærdirektør hos Landbrug & Fødevarer, at både Fødevarestyrelsen og de danske eksportvirksomheder er godt rustet til at imødekomme kravene.

”Modsat hvad man oplever i Tyskland, Polen og andre steder, så er både de danske virksomheder og Fødevarestyrelsen godt klædt på — personalet og mandskabet er klar,” siger Jens Munk Ebbesen.

Brexit-regler kan lægge en dæmper på EU’s eksport af kød og mælk til Storbritannien

EU har forberedt sig

Fødevarestyrelsen stemmer i: Den gradvise indførelse af tiltagene i overgangen fra, at Storbritannien frem mod brexit i 2020 var en del af det indre marked, til - som nu - at være et tredjeland, har gjort det muligt for myndighederne at forberede sig:

”Storbritanniens importregler har været lempelige til en start, simpelthen fordi Storbritannien ikke har kunnet nå at få alting på plads, men i EU har både virksomheder og myndigheder hele tiden været forberedt på, at der kommer en ydre grænse til Storbritannien,” siger Lilian Noer, kontorchef for International Handel hos Fødevarestyrelsen. 

I denne omgang er det blandt andet kød og fiskevarer, der står for skud. Helt konkret betyder det, at forsendelser af kød og fiskevarer, der tidligere har kunnet eksporteres frit til Storbritannien, per 31. januar skal følges af et eksportcertifikat udstedt af Fødevarestyrelsen. Senere på året kommer yderligere to deadlines, henholdsvis 30. april og 31. oktober, hvor for eksempel mejeriprodukter også vil blive omfattet. 

Det har man i styrelsen ifølge Lilian Noer forsøgt at forberede sig bedst muligt på:

”Vi har sørget for, at de certifikater, der er mest relevante for Danmark, er klar til, at virksomhederne kan benytte dem, og at vi kan udstede dem fra dag ét,” forklarer kontorchefen.

Dansk tilgang kommer Danish Crown til gode

Når danske virksomheder er bedre rustet end sine udenlandske konkurrenter, handler det ifølge Jens Munk Ebbesen også om, at Danmark historisk set har haft en stor eksport ud af EU til de såkaldte tredjelande, ikke mindst af produkter som kød, der nu står til at blive omfattet af de nye krav. 

”De danske virksomheder har jo eksporten i forvejen, og de er godt klædt på til at sende tingene til tredjemarkeder,” siger han.

Et enslydende budskab lyder fra Danish Crowns britiske direktør, Lars Albertsen. 

Han fortæller, at det først for fremmest skyldes det, at man ganske tidligt læste skriften på væggen, når man i kødkoncernen ikke ser samme store udfordringer i horisonten, som udenlandske producenter ser. 

”Allerede inden Brexit blev en realitet, havde vi en idé om, at der kunne opstå muligheder i Storbritannien på ryggen af skilsmissen fra EU. Og sådan er det gået, fordi en del mindre aktører i EU har droppet det britiske marked,” siger Lars Albertsen og fortsætter: 

”Her er det kommet os til gode, at vi kunne fortælle vores kunder, hvad vi har gjort for at forberede os på mere papirarbejde og vores setup på transportsiden.”

Kreativ tilgang

Lars Albertsen fremhæver det som en generel, dansk tilgang og mentalitet, der kommer fødevarevirksomheder som dem selv til gode i tilfælde som dette: 

”Som danskere er det helt normalt for os at skulle tænke kreativt og være bedre forberedt end vores konkurrenter for at vinde ordrer ude i verden, og præcis den tilgang, tror jeg, kommer os til gode nu,” siger direktøren.

I Fødevarestyrelsen har man også forsøgt at klæde eksportvirksomhederne bedst muligt på ved bl.a. løbende at afholde webinarer. Derudover har styrelsen sikret, at der er det nødvendige personale til at løse den nye eksportkontrolopgave - og det har krævet en oprustning, fortæller Lillian Noer: 

”Nu er Storbritannien et tredjeland, og det kommer til at betyde nogle ekstra årsværk i Fødevarestyrelsen.”

”Vi håber og tror på, at vi er forberedt, men der er selvfølgelig nogle ubekendte faktorer, da vi kender ikke de reelle handelsmønstre endnu,” fortsætter Lilian Noer. 

Stadig en del ubekendte

Hvor store konkurrencefordele, det vil give Danish Crown, at man har været på forkant, er da også for tidligt at sige, da det afhænger af en række faktorer. 

”Det er umuligt at svare på, for det vil afhænge af om vores konkurrenter i Polen og Tyskland får de udfordringer, som de frygter. Samtidig skal de britiske kunder, som kommer i klemme, efterspørge varer, som vi kan øge produktionen af. Men opstår der muligheder, så vil vi selvfølgelig forfølge dem,” siger Lars Albertsen.

L&F’s veterinærdirektør vil heller ikke gå så langt som at kalde det en decideret konkurrencefordel, men mener dog, at der er potentiale. 

”Det tør jeg ikke sige, for det er jeg ikke sikker på, at det gør (giver konkurrencefordele, red.). Men det er klart, at hvis man ikke kan opretholde eksporten i andre lande, så er der jo nogen, der skal tage over. Det kunne selvfølgelig godt blive Danmark,” svarer Jens Munk Ebbesen.

Han fremhæver videre, at der stadig er en række ubekendte faktorer - ikke mindst helt lavpraktiske ting som Fødevarestyrelsens åbningstider, som kommer til at have indflydelse på mængden af certifikater, der kan udstedes på en dag. 

Den britiske kødindustri importerer ifølge Financial Times 50 pct. af sit svinekød fra Europa, hvor Danmark og Holland placerer sig blandt de største kilder til bacon. I pølsekategorien indtager Danmark femtepladsen som den største eksportør til kongeriget.