Forædlede fødevarer i centrum: Future Food skærper fokus

Fremover vil det udelukkende være forædlede fødevarer, der er fokus på hos Hanegal-ejerne. 
Future Food ejer blandt andet Hanegal-mærket. | Foto: Pr / Hanegal
Future Food ejer blandt andet Hanegal-mærket. | Foto: Pr / Hanegal

Future Food, der står bag selskaber som Hanegal A/S, Nr. Onsild, Top Food og Gris&Ko vil i fremtiden kun fokusere på forædlede fødevarer. 

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

”Vi har truffet en strategisk beslutning og vil fremadrettet udelukkende fokusere på forædlede kød- og plantebaserede fødevarer, hvor vores stærke traditioner og fokus på det gode håndværk kommer i spil - noget, hvori vi er højt specialiseret i alle vores virksomheder, og som ligeledes passer fint i tråd med vores oplevelse af, at fremtidens forbrug går mod mindre kød og af højere kvalitet,” udtaler Jesper Ottzen, der er adm. direktør i Future Food. 

Skærpelsen af selskabets fokus betyder samtidig, at man har valgt at lukke skærestuen hos Gris&Ko i forbindelse med indgangen til 2024. Her har der i mange år været opskæring og pakning for selskabet, der har været underleverandør til andre aktører på markedet. 

”De seneste år har vi som resten af markedet set, at indtjeningsmarginalen er blevet udhulet, og derfor nedlægges skærestuen,” udtaler Jesper Ottzen, der videre fortæller, at medarbejderne her er blevet tilbudt arbejde andre steder i Future Food-organisationen. 

Skærestuen lukkes, således man kan sætte fuld fokus på de tre øvrige selskaber i Future Food-koncernen, lyder begrundelsen. 

Det gælder blandt andet Top Foods, der er specialiseret i produktionen af frosne fødevarer af hakket kød og sous vide-produkter til detailhandel samt foodservice. 

Derudover skal der også fokuseres yderligere på Nr. Onsild-brandet, der står stærkt i foodservice, ligesom Hanegal, der sælger til detail og foodservice, skal have ekstra kærlighed fremover. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter