Britisk tilbudsræs i juletiden fører til laveste fødevarepriser i 18 måneder

Den britiske inflation på fødevarer faldt til 6,7 pct. i sidste måned mod 7,8 pct. måneden forinden.
Fødevarepriserne faldt til laveste niveau i 18 måneder i Storbritannien. De er dermed faldet 18 måneder i træk. | Foto: Pr/b&m
Fødevarepriserne faldt til laveste niveau i 18 måneder i Storbritannien. De er dermed faldet 18 måneder i træk. | Foto: Pr/b&m

Et fald i de britiske fødevarepriser blev grundet en række juletilbud drevet til det laveste niveau siden juni 2022. 

Det skriver Financial Times på baggrund af tal fra The British Retail Consurtium (BRC). 

Konkret faldt fødevareinflationen til 6,7 pct., hvilket var en nedgang fra november, hvor fødevareinflationen lå på 7,8 pct. BRC-indekset udgør en tidlig indikation på fødevarepriserne, inden de officielle tal bliver udmeldt 17. januar. Skulle tallet holde, vil det være den laveste inflation i 18 måneder i Storbritannien.

Og det er særligt juletidens tilbudsræs, der har drevet nedgangen i fødevarepriserne, lyder det fra BRC’s adm. direktør, Helen Dickinson, der over for Financial Times glæder sig på forbrugernes vegne:

”Der er grund til at fejre, da fødevareinflationen faldt for ottende måned i træk takket være detailhandlens forsøg på at bringe priserne ned i tiden op til jul.”

De britiske fødevarepriser nåede i marts 2023 det højeste niveau i 45 år, da inflationen lød på 19,2 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter