Inflationen aftager i eurozonen

Prisudviklingen på månedsbasis var lidt bedre end ventet af analytikerne.
Inflationen falder på ny i eurolandene. | Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Inflationen falder på ny i eurolandene. | Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

De europæiske forbrugerpriser steg med 2,4 pct. i november sammenlignet med samme måned sidste år.

Det viser den endelig opgørelse fra Eurostat for måneden tirsdag, efter at en tidligere opgørelse havde vist samme udvikling.

Dermed er inflationen aftaget yderligere, da den måneden før blev opgjort til 2,9 pct. Inflationen i eurozonen toppede i oktober 2022 på 10,6 pct.

Økonomer adspurgt af Bloomberg News havde heller ikke ventet ændringer i dagens opgørelse i forhold til de tidligere opgjorte tal.

På månedsbasis viste udviklingen et fald i priserne på 0,6 pct., hvilket var lidt bedre end ventet af analytikerne, der sigtede efter et fald på 0,5 pct.

Kerneforbrugerpriserne - der fraregner prisudsving på energi, fødevarer, alkohol og tobak - steg som ventet med 3,6 pct. i november sammenlignet med den tilsvarende periode et år tidligere.

Dermed aftog kerneinflationen, der måneden før var 4,2 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter